Den opdelte eksistens og stress - Provokator

Konklusion
På baggrund af den udarbejdede specialerapport følger her en besvarelse af vores problemformulering:
Hvordan kan underkendelsen af stressens faresignaler begrundes, og hvilken betydning har nye fleksible
arbejdsindretninger og senmoderne arbejdsideologiske tendenser for udviklingen af arbejdsbetinget stress?
I en foucauldiansk genealogisk gennemgang af filosofi- og idehistorien fandt vi, at psyken gennem tiden
er blevet adskilt fra kroppen. Dette forhold gør sig stadig gældende. Psyken, herunder tankens kraft,
viljen og modet er det ophøjede ved tilværelsen og kroppen blot en tilknyttet bestanddel. I den
forbindelse har det ”rationelle” sprog fundet dets placering, som det særlige ypperste ved menneskets
eksistens og anses som det værktøj, vi begriber menneskets indre liv, materialiteten og kropsligheden
gennem. Denne optik forstærkes i den aktuelle humaniora, der til stadighed prioriterer tegn og
symboler som det eneste håndgribelige materiale. Men ikke alene forstår vi kropsligheden og
materialiteten gennem sproget, vi formes også af det, og vi kan således tale om, at mennesket er et
sprogafhængigt konstrukt. Ud fra dette paradigme opstår særlige selvteknologier, der skal hjælpe det
senmoderne menneske med at imødekomme dets livsprojekt. Disse selvteknologier og
selvreguleringsmekanismer består ofte i særlige måder at disciplinere og raffinere kroppen på, og de
fører således i denne sammenhæng til at kroppens signaler om overbelastning underkendes. Vi vil være
det fuldbyrdede menneske, vi vil have succes, og i bestræbelserne på at indfri denne målsætning undgår
og overhører eller underkender vi tegn på svaghed.
Gennem en granskning af det danske arbejdsmarked så vi, hvordan disciplineringen har taget en ny
form. Selvdisciplineringen finder i det senmoderne arbejdsliv sted i henhold til en selvrealiseringsnorm
og en særlig arbejdsetik, der hylder effektivitet og performans. I den forbindelse er arbejdslivet udgjort
af nogle ”usynlige” styringsteknologier, der knytter sig an til fleksibilitet og frihed, udlicitering,
overvågning og faglighed. Styringsteknologierne er opstået ved, at kapitalismens væsen har tilpasset sig
en række forventningsmønstre fra det individualiserende menneske. Dette gør sig også gældende for
den styringsteknologi, der manifesterer sig som arbejdstidsmæssig fleksibilitet, og som i forbindelse
teknologien fører til grænseløshed og flexploitation. Disse neoliberale indretninger lægger et særligt pres
på mennesket i arbejdslivet og især på kroppen.
I gennemgangen af den danske stressindsats erfarede vi, at der gennem de seneste 10 år er blevet
iværksat en lang række initiativer for at bremse den eskalerende stresskurve. I den forbindelse kan vi
konkludere, at indsatsen i det offentlige erhvervsliv knytter sig an til en europæisk rammeaftale, hvis
147