Den opdelte eksistens og stress - Provokator

vi ønsker at begribe og forklare den nye arbejdskultur. Vi vil derfor se nærmere på en række
hændelser/mekanismer, der på flere måder forudsætter dannelsen af de nye produktionsformer og den
såkaldte neoliberalistiske kapitalisme, og i den forbindelse vil vi især fokusere på kravet om fleksibilitet og
læring/udvikling på et mere intersubjektivt plan.
Individualismus 52
For at imødekomme behovet for en mangefacetteret optik har vi med fare for en række eklektiske
videnskabsteoretiske sammenstød valgt at hente inspiration i den tyske skole, herunder især
Frankfurterskolens behandling af den kapitalistiske udvikling og den nye arbejdskultur. Det skyldes
blandt andet, at både Foucault og Rose refererer til individualisering som en central endog altafgørende
komponent for den neoliberale kapitalismes fremkomst, men samtidig undlader tydeligt at definere
disse forløb i deres ellers grundige genealogiske arbejde. Den tyske kritiske teoretiker Axel Honneth har
derimod set nærmere på en række grundlæggende individualiseringstendenser, der kommer forud for
den nye arbejdsetik 53 . Følgende gennemgang tilsigter som det foregående kapitel ikke at skitsere et
komplet billede af de historiske hændelsesforløb, der ligger til grund for den nye arbejdskultur, men
derimod at anvise en række tendenser og eksempler på denne udvikling.
Honneth skitserer i sit essay Organiseret selvrealisering – individualiseringens paradokser en række
individualiseringsprocesser, der har kendetegnet de sidste 30-40 år, og henviser i den forbindelse til en
ny form for individualisme, der er forårsaget af en række sociale processer af materiel, social og åndelig
karakter 54 . Honneths grundlæggende tese er, at overgangene fra mere traditionsbundne arbejdsformer
med rigide rammer for social adfærd er blevet afløst af en stigende individualisme, der har taget sit afsæt
i en social emancipatorisk bevægelse nedefra. Han beskriver i den forbindelse, hvorledes en vilje mod
en større autonomi i arbejdslivet gennem tiden har gennemgået en kovending, hvor kravet om frihed til
52 Begreb, der stammer fra den tyske sociolog Georg Simmel. Denne overskrift siger ikke noget om vores
menneskeforståelse (individ/subjekt), men skal slå en særlig social udviklingsproces an, hvor borgere i det moderne samfund
har gjort krav på større autonomi og demokratisk indflydelse.
53 Rose og Honneth har en overensstemmende forståelse af selvrealiseringsbegrebet, men brugen af to forskelligartede
traditioner forudsætter en kort indføring i den metodiske og videnskabsteoretiske klinkevals. Som det fremgår af tidligere
behandling af governmentality afstedkommer videnskabelig normativitet en magtviden, der medfører kausale reaktioner af
en repressiv (og produktiv) karakter – at ”lave” videnskab fører ofte til handling, hvis forløb afstedkommer forandring, og
videnskaben bør derfor ifølge Foucault ikke føre til løsningsforslag på sociale og samfundsmæssige problemstillinger, men
udelukkende dekonstruere og iagttage disse processer. Den tyske teoritradition bygger derimod på en kulturpessimistisk og
handlingskoordinerende præmis og dermed et normativt indhold, der problematiserer den kapitalistiske udvikling for en
række sociale forhold. Begge traditioner accepterer dog fundamentalt, at senmoderne sociale problemstillinger skal ses i lyset
af en række relativt tilfældige kausale udviklingstendenser, hvor magtstrategier spiller en afgørende rolle. Forskellen ligger
grundlæggende i det forhold, at Frankfurterskolen som udgangspunkt ser kapitalismen som indlejret i en undertrykkende
hegemonisk tilstand, hvor eksempelvis Foucault og Rose ser den som både repressiv og produktiv og ikke tager stilling til,
om udviklingen er hensigtsmæssig eller destruktiv.
54 Disse ”processer” låner Honneth delvist af Max Weber (Collins 2000, 95).
50