Den opdelte eksistens og stress - Provokator

(Foucault 1994, 97). Magten ser han yderligere som dynamisk, produktiv, i kontinuert forandring og
som et resultat af diverse former for modreaktioner. Hvor der er magt, vil der altid opstå modmagt
grundet forskellige sociale grupperingers forhandlinger om position og status, og man kan derfor til
dels tale om en generel foranderlighed af magt. Denne magt vinder sin styrke fra de fremherskende og
tvingende diskurser i de gældende vidensregimer eller epistemer. Foucault er derfor særlig opsat på at
granske og dechifrere vores og ikke mindst videnskabens måde at udlægge sandheden på 17 . Ny viden
skaber nye rationaler og får på denne led en handlingskoordinerende effekt, og derfor må ny viden i
denne optik dekonstrueres i uendelighed. Det er af samme årsag, at Foucault nægter at lade sig placere
som producent af ny viden i en særlig videnskabsteoretisk kategori, men fastholder en flygtig position,
der som grundpræmis udfordrer alle sandheder om verdens beskaffenhed.
Med afsæt i ovenstående kan vi således, med hjælp fra Nikolas Rose, definere vores Governmentality-
begreb mere nøjagtigt på følgende måde: ”[Governmentality] refers to the emergence of political rationalities, or
mentalities of rule, where rule becomes a matter of the calculated management of the affairs of each and all in order to
achieve certain desirable objects” (Rose, 1996, 29). De governmentale analysers genstandsfelt er derfor de
”diskurser, som italesætter magtudøvelsen og […] de praktikker, metoder og teknikker, der bringes i anvendelse for at
styre” (Villadsen, 2002, 78).
Det governmentale perspektiv er særligt brugbart, hvis man ønsker at få hånd om de
stressfremkaldende mekanismer, der figurerer i det moderne arbejdsliv. Vi har derfor til hensigt at gøre
brug af denne fremgangsmåde i en nærmere analyse af den eksisterende arbejdsetik og de indretninger
og styringsteknologier, der udgør den professionelle del af tilværelsen. Men først ønsker vi at gøre brug
af den genealogiske metode til at begrebsliggøre en række historiske udviklingsforløb samt åndelige og
idéhistoriske strømninger, der har ført til en særlig kultur, der hylder performans og effektivitet. Som
det vil fremgå af den følgende behandling, er det den samme ideologiske udvikling, der har ført til
underkendelse af de kropslige faresignaler i forbindelse med den arbejdsrelaterede stress. Foucaults
subjektforståelse knytter på flere måder an til denne idéhistoriske udvikling og reproducerer et særlig
menneskesyn, der reducerer kroppen til en receptiv, passiv og sproglig beholder. Som det vil fremgå
tilhører den poststrukturalistiske tænkning en særligt udbredt tradition inden for human- social- og
samfundsvidenskaben, der fjerner sig fra essentialisme, genetik og naturvidenskabens biologi og
fysiologi. Den insisterer derimod på den sproglige og diskursive konstruktion af mennesket, som vi
17 "My intention was not to deal with the problem of truth, but with the problem of truth-teller or truth-telling as an activity. By this I mean that,
for me, it was not a question of analyzing the internal or external criteria that would enable the Greeks and Romans, or anyone else, to recognize
whether a statement or proposition is true or not. At issue for me was rather the attempt to consider truth-telling as a specific activity, or as a role",
Foucaults afsluttende kommentarer til en forelæsning om diskurs og sandhed på Berkeley i 1983.
22