Den opdelte eksistens og stress - Provokator

personaleudvikling. Disse konsulentvirksomheder betjener sig af en ofte tilpasningsdygtig metode, der
kan rationalisere organisation, produktion og menneskelige kompetencer. Konsulenterne har kendskab
til både virksomhedsøkonomiske og organisationspsykologiske forhold og knytter an til idéen om
ressourceudvikling, bedre kendt som human ressource management (HRM). Som udgangspunkt
iagttager konsulenterne de pågældende virksomheder for efterfølgende at forestå forskellige grader af
forandringer internt i organisationerne – ofte med blik for dynamikker mellem personale og produktion
herunder også arbejdsmiljørelaterede udfordringer. Eftersom stress- og udbrændthedsproblematikker i
stigende grad udfordrer det danske erhvervsliv, har flere af disse eksterne aktører valgt at gøre
stressforebyggelse og behandling til et prioriteret kompetenceområde. Metoderne knytter i den
forbindelse an til forskellige videnskabsteoretiske perspektiver, og de mest udbredte teknikker tager
afsæt i kognitive, psykodynamiske, systemiske og anerkendende principper, og i langt de fleste tilfælde er der som
tidligere nævnt tale om sammensatte eller såkaldt hybridteoretiske metoder, hvor teorierne supplerer
hinanden på forskellig vis, så de kan akklimatisere sig diverse kontekstafhængige problemstillinger
(Bilag 17). Der tages således sjældent udgangspunkt i et specifikt videnskabsteoretisk ståsted, snarere
benyttes bidder fra flere forskellige retninger. Desuden er der mange, der faciliterer stressindsatser med
inspiration og værktøjer fra psykologiske retninger, men som ikke reelt er uddannet inden for
eksempelvis den psykodynamiske retning. Disse såkaldte eksperter – kommunikationsmedarbejdere,
HR-medarbejdere m.fl. – praktiserer således med varierende baggrunde (SIF 2007, 9).
Efter at have gennemgået de forskellige stressindsatser har vi fundet flere sammenfaldende aspekter,
som vi i det følgende vil diskutere og konkludere ud fra.
Delkonklusion
På trods af det personalepolitiske projekt og den samlede danske stressindsats konkluderer en
undersøgelse af Sikkerheds- og Medarbejderudvalgenes arbejde med stress foretaget af Det
Personalepolitiske Forum i 2007, at udformningen af retningslinjer generelt var yderst sparsom.
Undersøgelsen bygger på svar fra 71 kommuner og alle fem regioner og når frem til, at en del
kommuner var på vej med retningsliner, som dog ikke var konkretiseret, og at regionerne ikke var helt
færdige med arbejdet med retningslinjerne. I de kommuner og regioner, hvor der ikke var udfærdiget
retningslinjer, og hvor møder i hovedmedarbejderudvalg/sikkerhedsudvalg først skulle til at finde sted,
var det især strukturreformen, der blev angivet som grunden til, at andre ting som for eksempel at få
udarbejdet en overordnet personalepolitik og arbejdsmiljøpolitik var prioriteret frem for en
stresspolitik. I bund og grund lader det altså ikke til, at det personalepolitiske projekt har haft en
nævneværdig indflydelse på kommunernes udarbejdelse af stresspolitikker. Vi kan selvfølgelig ikke
72