Den opdelte eksistens og stress - Provokator

på en høj grad af ansvarsudlicitering og arbejdstidsmæssig fleksibilitet, der til sammen skaber nogle
flydende rammer mellem arbejds- og privatliv og kræver en avanceret evne til at organisere de daglige
gøremål. Med vores governmentality-optik ønsker vi at redegøre for, hvordan nye og mere ”usynlige”
styringsteknologier og magtstrukturer i form af forventninger og krav om fleksibilitet og læring taler
sammen med normen om selvrealisering og performans. Vi vil ved hjælp af en genealogisk metode
belyse en række samfundsmæssige og sociale transformationsprocesser, der gennem de seneste 30-40 år
har ført til en grænseløs performanskultur og diskutere, hvordan denne udvikling i samspil med nye
arbejdsindretninger har ført til et stigende arbejdspres og dermed til den gældende stressproblematik.
Den danske stressindsats – Efter granskningen af de dynamikker i det danske arbejdsliv, der lægger
et stigende pres på den senmoderne arbejdstager, vil vi se nærmere på en række af de indsatser, der ydes
i forhold til stressproblematikken på arbejdspladserne. I den forbindelse ønsker vi at anlægge en særlig
kritisk angrebsvinkel, der kan identificere de problemer, som kuldsejler den aktuelle indsats. I den
forbindelse vil vi især stille spørgsmål til indsatsernes faglige fundament og anvendelighed.
Den Tredje Vej - Med afsæt i vores kritik af den danske stressindsats ønsker vi at arbejde videre med
et perspektiv, der kan imødekomme de problemer, der gør sig gældende i ydelsen på stressområdet. I
den forbindelse tager vi udgangspunkt i en samkøring af den governmentale kropsforståelse og den
fænomenologiske for at nærme os en optik, der integrerer krop og psyke i en sammensat organisme -
en såkaldt hybridforståelse. På denne led vil vi udvide Foucaults passive og receptive
"diskursive/sproglige menneske" ved at inddrage Maurice Merleau-Pontys fænomenologiske teori om
den levede krop og ved at kombinere denne med embodiment-teoriens sammensatte og organiske
kropsforståelse. Som det vil fremgå kræver forståelsen og behandlingen af stress en optik, der åbner op
for en samkøring af humaniora og naturvidenskab, som kan forklare, hvordan kultur kan blive til
sygdom Specialerapporten arbejder på denne måde i retning af en såkaldt postkonstruktionistisk
menneskeforståelse, hvori kroppen tildeles agens og stemme.
Empiri og analyse - For at arbejde videre med hybridperspektivet fra Den Tredje Vej har vi inddraget
en empirisk undersøgelse af en ny og alternativ stressbehandlingsmetode, der opererer med en organisk
kropsforståelse. Stresscentret Kalmias behandlingen af kroniske stresspatienter henvender sig til
mennesket som et samlet hele; som en organisme, hvor hverken kroppen eller psyken prioriteres, men
ligestilles og samtænkes. Vi har derfor fulgt et behandlingsforløb med kroniske stresspatienter og har
ved hjælp af interview af både behandlere og patienter samt deltagende observation fået analyseret
denne fremgangsmåde. Vi har desuden foretaget en række ekspertinterview gennem hele
skriveprocessen og har talt med overlæge i arbejdsmedicin Bo Netterstrøm, Etnolog Kirsten Marie
13