Den opdelte eksistens og stress - Provokator

Som det fremgår, er stress en variabel størrelse, der ikke lader sig indfange i entydige definitioner og
forklaringsmodeller. Det er især årsagerne til stress, der synes vanskelige at beskrive, idet stressens
fremkomstbetingelser altid er underlagt en række sociale, kulturelle og kontekstuelle betingelser. Det er
derfor ikke muligt at definere, hvad der forårsager stress, og hvordan den opleves af den enkelte. Det
eneste, vi med nogenlunde sikkerhed kan forklare, er den fysiske og kemiske reaktion på stress.
Begrebet stress er afledt af det latinske ”strictum”, som betyder at stramme. Det betegner en tilstand i
organismen forårsaget af en belastning (Bruhn 2002, 6). Fysiologisk er stress karakteriseret ved
energifrigørelse og psykologisk af anspændthed og ulyst. Når en stresstilstand aktiveres i kroppen,
udløser det sympatiske system stresshormoner i binyrerne. De væsentlige er i denne forbindelse cortisol
og katekolaminerne, som består af adrenalin og noradrenalin. Katekolaminerne er de akutte
stresshormoner, som aktiverer os til akut kamp eller flugt. De fører blandt andet til ophidselse, vrede og
angst og har på denne led en direkte indvirkning på vores emotionelle og mentale tilstand. Hormonet
cortisol øger blandt andet blodtrykket og blodsukkerniveauet og har til opgave at mobilisere kroppens
fedt og sukkerdepoter til brændstof, så mennesket med andre ord har mere energi til rådig. Reaktionen
mobiliserer således på forskellige planer ‟ekstra‟ energi, hvilket kan være livsnødvendigt, hvis man
eksempelvis skal flygte fra en livstruende fare. Men hvis reaktionen ikke destabiliseres, har det en
decideret nedbrydende effekt på organismen. Det viser sig blandt andet ved, at længevarende udskillelse
af cortisol hæmmer immunforsvaret og desuden forårsager skader på hippocampus (center for
indlæring og hukommelse), mens hjernens serotoninstofskifte påvirkes, og stressdæmpende hormoner
som oxytocin og endorfin hæmmes. Man kan derfor tale om, at en vedvarende stressreaktion svækker
kroppen betydeligt, og dermed øges risikoen for sygdom.
En stressreaktion fører altid symptomer med sig. Disse er i vid udstrækning individuelle og kan således
vise sig på vidt forskellige måder. Eksempler på de hyppigst forekomne er hovedpine, hjertebanken og
svimmelhed, mavesmerter samt nedsat potens og libido, søvnløshed, træthed, hukommelses- og
koncentrationsbesvær samt rastløshed og ulyst. Stress kan således defineres som en fysisk reaktion, der
udløser en række biologiske faresignaler. Det er længere tids tilsidesættelse af disse signaler, der i sidste
instans fører til kronisk stress og følgesygdommene.
16