Den opdelte eksistens og stress - Provokator

Eftersom kroppen er vores oprindelige ”instrument” til at opleve tilværelsen med, kan vi lære mere om
vores verden ved at forbedre vores bevidsthed om kroppen (Shusterman 2008, 19). Og derfor kan en
mere udviklet somatisk selvbevidsthed, i henhold til ”Den Tredje Vej” gøre os opmærksomme på
overstimulering og belastninger (Shusterman 2008, 7). Der er således igangsat en bevægelse, hvor
kroppens levede liv og agens tildeles en mere afgørende betydning, hvilket bl.a. viser sig i de nyere og
mere alternative former for stressbehandling, der arbejder med mindfulness og spiritualitet m.m.
(Matzau 2009). Men ifølge Shusterman er disse teknikker, hvilket også inkluderer vores optik,
tilsyneladende også ved at tilpasse sig den neoliberale struktur og advokerer for optimering af
organismens performativitet, hvorfor de intensiverer deres tilknytning til selvrealiseringsidealet fra den
orientalske filosofi (Shusterman 2008, 6). Med Boltanski & Chiapello briller bliver selv discipliner, der
taler for ”at mærke efter” og ikke nødvendigvis for effektivisering i den kapitalistiske anvendelse til
nytte og profitmaksimering (Boltanski & Chiapello 1999). .
”Den Tredje Vej” og sociale patologier
I ”Den Tredje Vej” har vi forsøgt at skabe en tværfaglig optik, hvor forskellige fagligheder bidrager
med et perspektiv på de sociale og kulturelle aspekter af sygdom og sundhed i dialog med
naturvidenskabelige funderede forståelser af samme. På baggrund af dette resultat, finder vi det
nærliggende at diskutere, hvordan en operationalisering af vores optik kan bruges i forhold til sociale
patologier og livsstilssygdomme generelt. I udredelsen argumenterer vi for, at den diagnostiske proces i
almen praksis ud over en biomedicinsk diagnose skal inkludere en medicinsk-psykologisk diagnose, en
social diagnose og en kultur- og kontekstafhængig diagnose. Den fremgangsmåde skal dementere det
eksisterende skel mellem human- og naturvidenskab, der på flere måder fører til en problematisk
reduktionisme i den forstand, at forklaringer og løsninger på sygdom, på den ene side bliver søgt inden
for strengt biologiske, fysiske eller teknologiske kontekster, men den på den anden side bliver forklaret
som socialt og kulturelt foranstaltet. Vi viser i ”Den Tredje Vej”, hvordan man i stedet skal integrere en
forståelse, som fokuserer på det hele menneske i et holistisk perspektiv. På denne måde må menneskets
sociale og kulturelle forhold tages i betragtning i forhold til sygdom, og kroppens agens må bringes i
anvendelse i forsøget på at imødekomme de sociokulturelle forhold, der indvirker på organismen. Det
er netop kombinationen af de forskellige fagdiscipliner, der gør det muligt for os at forstå bindeleddet
mellem samfund og sygdom.
Det er især menneskets selvdannelsesprojekt i det performative paradigme, der skal undergå forandring
og integrere en anderledes forståelse af forholdet mellem krop og kultur, og denne forståelse kan med
fordel inddrages i arbejdet med andre livsstilssygdomme end blot stress. Mange menneskers kuldsejlede
143