Den opdelte eksistens og stress - Provokator

på arven fra den franske tænker Michel Foucault (1926 – 1984), hvis dekonstruktionistiske metode ikke
blot kan bruges til at afdække de gældende indretninger og styringsteknologier i arbejdslivet, men også
skitsere de strømninger, der gennem tiden har ført til en særlig neoliberal arbejdsideologi og -kultur.
Dekonstruktion af stress - Forud for en mere grundig analyse af dynamikkerne i det danske arbejdsliv
ønsker vi at skitsere, hvordan underkendelsen af stressens faresignaler finder sin styrke i et særligt
menneskesyn - en idé om, hvad vi er og kan som mennesker - der har rødder i en årtusind lang
filosofisk og idéhistorisk overlevering. Dette menneskesyn knytter an til en dualistisk videnstradition,
hvor menneskets erkendelsesmæssige formåen siden oldtidens grækere er blevet gransket og vurderet
som det primære ved den menneskelige eksistens. Som en konsekvens heraf er kroppen blevet henvist
til en position som en instrumentel og mekanisk anordning, der tjener psykens instruktioner. I
forlængelse af den dualistiske videnstradition har en særlig lingvistisk drejning med fokus på sprog og
kulturens betydning for identitetsdannelse inden for humaniora, humanvidenskaben og
samfundsvidenskaben gjort mennesket til en sprogafhængig konstruktion og har vanskeliggjort et
videnskabeligt arbejde med en sansende, følende og levende krop. Det sproglige fokus i disse
fagdiscipliner fastholder et menneskesyn, hvor man går til hovedet og gennem sproget, når man ønsker
at forstå og behandle sociale problemstillinger. Vi ønsker i den forbindelse at problematisere denne
fremgangsmåde i henhold til stressproblematikken, der som udgangspunkt er både et kulturelt og
kropsligt fænomen.
Sideløbende og som en konsekvens af ovenstående udviklingsforløb er der med hjælp fra den
psykologiske fagdisciplins indlemmelse i arbejdslivet opstået en performanskultur, hvis parole om
selvaktualisering og dygtiggørelse fører til en særlig arbejdsiver i det senmoderne arbejde. Vi vil i den
forbindelse anvende den governmentale optik til at beskrive fremkomstbetingelserne for et performativt
paradigme, der beror på en gennemgribende disciplinering af kroppens kapacitet og ydeevne, og som i
dag fører til en stadig større overbelastning af den menneskelige organisme.
Den ny arbejdsetik – Det danske arbejdsliv er sammensat af en lang række brancher og
produktionskoncepter, der på forskellig vis danner rammebetingelserne for de ansattes arbejdsliv. Det
er derfor en omfattende opgave at afdække de mange arbejdsindretninger og kulturelle forhold, der kan
tænkes at føre til stress. Vi ønsker derfor ikke at foretage en udtømmende skitsering af disse
omstændigheder, men vil i stedet beskæftige os med en række mere overordnede neoliberale
indretninger og styringsrationaler, der kendetegner det aktuelle arbejdsliv. I den forbindelse vil vi
fokusere på den stadigt mere fleksible indretning af arbejdslivet, der finder sted i alle brancheformer og
erhverv, og som på flere niveauer fører til en grænseløs arbejdskultur. Denne grænseløshed baserer sig
12