Den opdelte eksistens og stress - Provokator

har på egen krop stiftet bekendtskab med fænomenet. Stressbegrebet er af samme årsag blevet en
integreret del af hverdagssproget og betegner hovedsagligt alle tilstande, hvor mennesker oplever et
opskruet og hektisk tempo. Men når man ser nærmere på den videnskabelige definition af begrebet og
undersøger vidensgrundlaget bag ”diagnosen”, må man konstatere, at stress vanskeligt lader sig entydigt
definere. Vi har med afsæt i vores problemstilling forsøgt at sætte os ind i stressproblematikken og i
den forbindelse fundet frem til fire forhold, vi mener, man skal være særlig opmærksom på, hvis man
ønsker at nærme sig en forståelse af fænomenet;
1. Det enkelte menneskes stressoplevelse og symptomer er subjektive og ikke målbare. Hvert menneske
oplever stress vidt forskelligt, og symptomerne på tilstanden tager sig ofte forskelligt ud. Derudover er
årsagerne til stress ligeledes subjektive og kan skyldes mange forhold i tilværelsen. I flere tilfælde er
fænomenet arbejdsrelateret, men det kan lige såvel være forårsaget af omstændigheder i privatlivet eller
som følge af en sammenblanding af arbejdsmæssige og private forhold 10 . Det har desuden vist sig, at
hvad, der fører til stress for ét menneske, kan være motiverende for et andet, og derfor er det vanskeligt
at fremlægge generelle årsagsforklaringer på stress.
2. Fagdiscipliner som psykologien, psykiatrien og lægevidenskaben, der forsøger at forstå og behandle
stress, har de sidste 10 år forsøgt at formulere en forståelse af årsagerne til problemet og tilrettelægge
effektive behandlingstilbud. Men når man ser nærmere på markedet for stressforebyggelse og -
behandling, må man erfare, at den samlede indsats synes uensartet og forvirrende. De mange tilgange
bygger på forskellige videnskabelige traditioner og anvendes ofte efter forgodtbefindende i et eklektisk
sammensurium af kommercielle og semividenskabelige aktører. Dette underbygges af David
Wainwrights og Michael Calnans undersøgelser af arbejdsbetinget stress i værket ”Work stress – the
making of a modern epidemic” fra 2008, der viser, hvordan markedet for behandling af stress er blevet
både ukvalificeret og ineffektivt.
3. Med poststrukturalistiske briller kan det synes relevant at diskutere, hvorvidt årsagerne til stress skal
findes i en slags placeboeffekt, der er fremprovokeret at det stadigt større og selvforstærkende fokus på
problemet samt den lægefaglige anerkendelse af stress som sygdom. Vi ønsker dog ikke i nærværende
specialerapport at forholde os indgående til denne problematik, men i stedet arbejde med de
sociostrukturelle forhold, der belaster de arbejdende danskere.
4. De forebyggende og behandlende tiltag er indhyllet i politiske interesser, som på flere måder
tilgodeser virksomhedernes og samfundsøkonomiens interesserer.
10 Uddybende beskrivelser på dette findes i Analyse-kapitlet.
15