Den opdelte eksistens og stress - Provokator

De fleste indsatser var baseret på egne erfaringer og teori og derfor med begrænset
evidensbaseret forskning.
Ligeledes forekom en måling af indsatsernes effekt sjældent.
Der foreligger et behov for øget forskning i virkningsfulde forebyggelses- og
behandlingsmetoder, som både retter sig mod det individuelle og organisatoriske niveau.
Den manglende politiske opbakning til en national strategi mod stress kan skyldes, at der
hverken i Danmark eller internationalt foreligger konsensus om, hvordan stress bør forebygges
og behandles.
(SIF 2007)
For at opnå en bredere enighed, der kan styrke den politiske velvilje mod en samlet stressindsats, er det
ifølge SIF nødvendigt at udvikle flere videnskabeligt funderede indsatser med grundige
metodebeskrivelser (og brugbare effektmålinger af metoderne) og opfølgningstid (SIF 2007, 15). Af
samme årsag har The European Agency for Safety and Health at Work udviklet en række anbefalinger
til forebyggelse af arbejdsrelateret stress, og herhjemme arbejder Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø (NFA) og flere arbejdsmedicinske klinikker i øjeblikket med en række danske initiativer.
SIF‟s undersøgelse viser desuden, at de fleste indsatser retter sig mod erhvervsaktive personer, og der er
kun få tilbud til personer uden for arbejdsmarkedet. Samtidig er indsatserne særligt målrettet
funktionærer, som måske netop er den gruppe, der har overskud til at deltage i indsatserne. Gruppen af
stressede danskere er ikke homogen, og et tidligere studie har vist, at høj stressrapportering både er
karakteristisk for grupper med højere socioøkonomisk status og grupper med belastende arbejdsvilkår
(Ibid.). Hovedparten af de større indsatser fokuserer på det individuelle niveau, mens fokus på det
organisatoriske niveau er begrænset. SIF slutter derfor, at stress primært bliver opfattet og behandlet
som et individuelt anliggende (Ibid.). Endelig finder SIF, at mange forskellige faggrupper er involveret i
indsatserne. Og det kan muligvis være et problem, at personer uden egentlig uddannelse udøver
forebyggelse og behandling, da manglende viden kan øge risikoen for, at stresssituationen forværres
(Ibid.).
Den følgende gennemgang har til hensigt at arbejde videre med resultaterne fra SIF‟s undersøgelse og i
den forbindelse stille skarpt på en række af de mest centrale og anvendte metoder og strategier, i
forhold til forebyggelse og behandling af stress, i det danske arbejdsliv. Vi vil desuden belyse de
internationale og nationalpolitiske initiativer på området og i den forbindelse fremhæve en række
kvalitative eksempler på, hvordan man i det danske arbejdsliv forstår og forholder sig til stress.
64