Den opdelte eksistens og stress - Provokator

More documents

Recommendations

Info

men i høj grad krop og kropslige ikke-bevidste biologiske processer 87 . Sammenkædningen af biologiske, kropslige og bevidsthedsmæssige realiteter bliver som tidligere behandlet tildelt meget lidt plads i den moderne human-, social- og samfundsvidenskabelige verden, der foretrækker at operere med det observerbare såsom ytringer og diskursive konstruktioner af politisk, medicinsk, social og kulturel karakter (Bencard 2008, 149). Men hvis vi ønsker at forstå subjektivitetens konstituering i det performative paradigme, så er vi ifølge Valerie Walkerdine ”… nødt til at forholde os til den kropslige indskrivning og måden, hvorpå de dybt modstridende positioner holdes sammen af og for subjekter for at kunne fungere i neoliberalismen. Jeg hævder, at modstridende positioner ikke holdes rationelt sammen overhovedet, og at vi er nødt til at referere til en eller anden form for forståelse af den kropslige og psykiske udformning af følelser, som andet end blot en form for diskurs” (Walkerdine 2006, 248 i Elle et al.). Det forudsætter at man forstår human-, social- og samfundsvidenskabens, herunder psykologiens metodiske begrænsninger og supplerer med mere kropsligt fokuserede perspektiver. Det kræver, at man introducerer teknikker, der kan nå psyken gennem andet end sproget. Vi vil derfor advokere for en interdisciplinær og eklektisk tilgang til fænomener som eksempelvis stress, der introducerer metoder, der ”går” lige så meget til kroppen som hovedet i sin fremgangsmåde. Eftersom eksempelvis psy-ekspertisen desuden har en subjektiverende konsekvens kan det desuden være en fordel at kigge andetsteds end den traditionelle psykologi i forsøget på at forstå, hvordan kroppen diskursiveres i både det sociale og materielle (Walkerdine 2006, 245 i Elle et. al.). Vi har tænkt os at arbejde videre med tænkningen fra poststrukturalismen, fænomenologien og embodiment-teorien, men som det efterhånden står klart for os og alle andre, der forsøger at skrive kroppen ind den nuværende psykologiske praksis, er feltet særdeles omfattende, og man er nødt til at favne bredt for at arbejde med problemstillinger som stress. Sammenkædningen af fagdisciplinerne skaber desuden en eklektisk problematik, som vi har til hensigt at behandle mere indgående senere i dette kapitel. Det skyldes som behandlet, at kroppen med dens natur er skrevet ud af humaniora, Der findes de facto kun en vej til at forstå og behandle subjektet, og det er gennem psyken (og dermed den dualistisk adskilte krop), samtalen og sproget. Det skyldes ifølge fænomenologen Richard Shusterman, at kroppens indre liv er skjult for det blotte øje og kun er blevet dissekeret gennem naturvidenskabelig praksis: ”The body, moreover, is not a clear object of knowledge. One cannot directly see one’s outer bodily surface in its totality, and the body is especially mysterious because its inner workings are always in some way hidden from the subjects view” (Shusterman 2008, 51). Da vi beskæftiger os med netop disse uhåndgribelige kropslige processer, usynlige for det menneskelige øje, som befinder sig uden for sprog og diskurs, vil det være så godt som 87 Denne opfattelse er fundamentet i tænkningen hos Maurice Merleau-Ponty, Nigel Thrift, George Lakoff & Mark Johnson, Adam Bencard, Richard Slingerland, Antonio Damasio og Derek P. McCormack m.fl. 82
umuligt at italesætte, hvad det er, der konkret foregår. Vi har fokus på det, der ikke har været fokus på, taler netop om det, der ikke kan tales om, hvorfor vores beskrivelse af, hvad der befinder sig i kroppen, ud over diskursen, altid kun vil være en tilnærmelse. Som det på samme måde fremgår af embodiment- teorier og Non-Representational Theory er det en selvmodsigelse at forsøge at gribe det, der ikke kan gribes, det, der kun kan mærkes. Det øjeblik vi sætter ord på subtile kropslige fornemmelser, rykker opmærksomheden væk fra fornemmelsen og over på ordet. Vi vil dog forsøge at gøre det alligevel med forbehold for, at vi aldrig til fulde vil kunne begribe eller beskrive den kropslige verden med ord. At det er så uhåndgribeligt kan netop også være grunden til, at så få har vovet sig ud i forklaringer om, hvordan det indre liv forholder sig. Det standsede dog ikke Merleau-Ponty, der tog det første spadestik til en beskrivelse af de kropslige processers uhåndgribelighed, som han gav liv til i sin teori om den levede krop. Kultur og natur – en hybrid Til trods for Foucaults åbenbare fascination af og skepsis for fænomenologernes og Merleau-Pontys tænkning (Gutting 2005, 284) 88 kan man på dette punkt konstatere, at de befinder sig på hver sin side af vægten, når det kommer til spørgsmålet om dannelsen af identitet. Man kan med fordel tale om en mere naturlig/kropslighed rettet menneskelighed kontra en millieu-orienteret tænkning, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt disse teorier overhovedet kan tale sammen. Vores behandling af både Foucault og Merleau-Ponty viser imidlertid, at begge retninger, ”veje”, må modificeres i retning af hinanden, forstået på den måde, at Foucaults ensidige fokus på diskursens formning af mennesket er for snæver, og Merleau-Pontys insisteren på en primær rettet kropslighed/sanselighed bevæger os for langt væk fra den kulturelle verdens tvingende magt. Men de to veje skaber til sammen grobund for en tredje og mere konstruktiv vej, der på flere måder kan hjælpe os til at begribe fænomener som eksempelvis stress. Begge retninger indtager grundlæggende en skepsis over for både naturvidenskabens og humanioras insisteren på objektivitet, som de begge mener besidder en særlig normativitet og skaber en mekanisk distance til mennesket. Merleau-Ponty mener, at både den fysiologiske og psykologiske forklaring er utilstrækkelig i forsøget på at begrebsliggøre mennesket (Merleau-Ponty 2006, 12). Hans skepsis over for denne videnskabeliggørelse af mennesket skal dog hovedsagligt findes i dens fastholdelse af homo-duplex, som stadig er kendetegnende for den aktuelle vidensproduktion om subjektet. Man bør ifølge Merleau-Ponty snarere operere med en kritisk kobling af disse perspektiver 88 Foucault, men også Derrida blev undervist af Merleau-Ponty i filosofi på École Normale Supérieure. Se også Merleau- Ponty 2006, XV. 83
Page 1 and 2:
Summary The main objective of the t
Page 3 and 4:
Indholdsfortegnelse INDLEDNING ....
Page 5 and 6:
MATERIALITETSDISKURSEN - EN OPSAMLI
Page 7 and 8:
Indledning Danskerne er blandt de l
Page 9 and 10:
følge af for mange planer. En stre
Page 11 and 12:
der giver læseren overblik og muli
Page 13 and 14:
på en høj grad af ansvarsudlicite
Page 15 and 16:
har på egen krop stiftet bekendtsk
Page 17 and 18:
Dekonstruktion af stress Specialet
Page 19 and 20:
eskæftigede Foucault sig derfor me
Page 21 and 22:
og pinestraffe til en mere diskrete
Page 23 and 24:
kender det fra en lang række fag i
Page 25 and 26:
Diskurs og materialitet? Den lingvi
Page 27 and 28:
magten materialiseres i kroppen og
Page 29 and 30:
ehandlet under en særlig udbredt s
Page 31 and 32: muligvis været de mest skelsætten
Page 33 and 34: positive videnskabs krav på validi
Page 35 and 36: Dette skyldes især et humanvidensk
Page 37 and 38: psykoanalysens mål var således at
Page 39 and 40: denne led er metoden adfærdsregule
Page 41 and 42: især i den praktiske anvendelse af
Page 43 and 44: vurderinger, men fordi dens viden e
Page 45 and 46: Den ny arbejdsetik 44 Den neolibera
Page 47 and 48: arbejdslivet og flere politiske ini
Page 49 and 50: medarbejdere 49 . Globaliseringen p
Page 51 and 52: uddannelse, job og andre ”friheds
Page 53 and 54: et til overførselsindkomster, til
Page 55 and 56: en lignende diagnose af den nye kap
Page 57 and 58: dem opgaver, men ved at pålægge d
Page 59 and 60: der på personlig vækst som motiva
Page 61 and 62: intensivere sit forsøg på at leve
Page 63 and 64: Den danske stressindsats Nedenståe
Page 65 and 66: Indsatsen finder sted i forskelligt
Page 67 and 68: i den offentlige sektor. Med aftale
Page 69 and 70: Og i forlængelse heraf, hvilke for
Page 71 and 72: tilsyn med sager om stress. I disse
Page 73 and 74: fremlægge årsagsforklaringer dert
Page 75 and 76: stressindsatser bliver endnu et udt
Page 77 and 78: Den Tredje Vej ”Let us then suppo
Page 79 and 80: 169) 81 . Han arbejder i den forbin
Page 81: (Foucault 1977, 148). Begge tænker
Page 85 and 86: kultur ikke adskilles. Når man eks
Page 87 and 88: kroppen som blot råmateriale - kro
Page 89 and 90: fænomener, det lykkes den at udski
Page 91 and 92: ny, ville de være det eneste eksem
Page 93 and 94: kropslige væren, der kommer forud
Page 95 and 96: perception og omgang med den hybrid
Page 97 and 98: diskurs i et afhængighedsforhold,
Page 99 and 100: kropsligt ubevidst, som først bliv
Page 101 and 102: Det hybride selv - en sammenfatning
Page 103 and 104: indfri hovedets forventninger. Tekn
Page 105 and 106: Empiri og analyse Postkonstruktioni
Page 107 and 108: vores indsigt fra den tredje vej ti
Page 109 and 110: desuden selv, at de fra 2007-2009 h
Page 111 and 112: påvirker og påvirkes af hinanden
Page 113 and 114: Kalmia opererer med syv grundlægge
Page 115 and 116: dem, hvornår og hvorledes de førs
Page 117 and 118: For at komme dybt ned i det indsaml
Page 119 and 120: Under samtalerne kan patienterne
Page 121 and 122: også, så knækker filmen, så bli
Page 123 and 124: Vi ser på denne led den neoliberal
Page 125 and 126: Ømhed og omsorg I gruppesamtalerne
Page 127 and 128: netop lider under at være drænet
Page 129 and 130: Den fraværende krop At ‟mærke
Page 131 and 132: kroppens centrum og til en samlende
Page 133 and 134:
arbejde så, vi har tidligere har h
Page 135 and 136:
ehandlingstilgange. De har ifølge
Page 137 and 138:
egrebsliggørelser. Vi har derfor s
Page 139 and 140:
ikke en tærskel for, hvornår vi b
Page 141 and 142:
gennem tilværelsen mere eller mind
Page 143 and 144:
Eftersom kroppen er vores oprindeli
Page 145 and 146:
strukturerne og magtforholdene på
Page 147 and 148:
Konklusion På baggrund af den udar
Page 149 and 150:
estår hovedsageligt i en udvidet k
Page 151 and 152:
Collins, Randall (2000): Max Weber
Page 153 and 154:
Jørgensen, Marianne Winther og Phi
Page 155 and 156:
Links Roxendal, Gertrud (1981): Le
show all

Den opdelte eksistens og stress - Provokator

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?