Den opdelte eksistens og stress - Provokator

kost, motion og den hormonelle cyklus. De er således kropsligt baserede, ikke bevidste processer, der
kan være foranlediget af både tanker, erfaringer og konkrete legemlige modifikationer og fungerer som
grundlaget for vor beslutningstagning (Ibid., 59). Ved mødet med eksempelvis et objekt eller en
situation, der vækker frygt, påbegyndes den emotionelle reaktion samtidigt med, at denne hændelse
lagres i hukommelsen. Neurobiologien har endnu ikke til fulde afdækket kommunikationen i
nervesystemet, og de forskningsmæssige bud er ikke entydige omkring dette punkt. Derfor, samt i
overensstemmelse med vor tidligere anmærkning, søger vi ikke at forklare hukommelsens virke i
detaljer. Men i forlængelse af vores tidligere tankeeksperiment kan man ikke fornægte forbindelsen
mellem sanseindtryk og fysiske manifestationer, som ses blandt andet, når en fortælling, en duft, eller en
lyd vækker kropslige reaktioner. I den forbindelse sendes der signaler mellem krop og hjerne i et
avanceret gensidighedsforhold, og omvendt kan også kropslige kinæstetiske oplevelser så som en
bestemt bevægelse iværksætte samme proces. Hvordan disse oplevelser konkret lagres i erindringen og
genkaldes, afholder vi os fra at gå dybere ind i 101 . I valgsituationer overensstemmende med førnævnte
vil den implicitte viden - den lagrede erfaring forårsage en prærefleksiv emotionel reaktion og dermed
fungere som navigatør for individets beslutningsproces (Ibid.; Gibbs 2006, 250). Dette er, hvad
Damasio kalder en fornemmelse for det, der sker – en såkaldt mavefornemmelse eller intuition
(Damasio 2004, 71). Fornemmelsen af, hvilken beslutning, der i en given situation bør forfølges, er
således emotionernes rumsteren, og vores beslutningsprocesser er dermed i højere grad, end vi
forestiller os, betinget af emotionelle forhold (Thrift 2008, 62-63; Lakoff & Johnson 1999, 9F;
Slingerland 2008, 34F). Gibbs nærmer sig en overensstemmende vurdering;”Emotions and consciousness are
tightly linked in enabling us to consider appropriate courses of action for immediate and long-term goals.” (Gibbs 2006,
273). Inden vi bevæger os videre til følelsernes placering, bør det klarlægges, at emotioner anses som et
ikke-bevidst konglomerat af fysiske (neurale og muskulære) processer, der ud over som et kontingent
resultat af akkumuleret viden og sensomotorisk erfaring. Damasio betegner disse processer ‟somatiske
markører‟ (Damasio 2004, 52; Rothschild 2004, 79, 128). Man kan med denne viden forstå emotionen
som en biologisk disposition, der formes i hybriden; altså i vores omgang med det materielle og af det
diskursive baggrundstæppe.
Når et menneske føler en følelse, er det som nævnt ifølge Damasio fornemmelsen af, at der ‟sker noget‟
i kroppen, som er transmitteret af de somatiske markører. En følelse ser han således som det samlede
komplekse neurale mønster af emotioner. Det levede liv formes som påpeget desuden af diskurserne,
og dermed er det essentielt for forståelsen af det samlede billede at placere emotion, følelse samt
101 Uddybende forklaringer på hukommelsens virke kan findes hos Antonio Damasio 2004, Babette Rothschild 2004, s. 35F
eller Gibbs 2006, s. 239 og Slingerland 2008, s. 42F.
96