Den opdelte eksistens og stress - Provokator

med deres iboende dynamikker, men begge størrelser er en del af samme spektrum, nemlig
materialiteten.
Den indre film og vores repræsentation af verden
Med poststrukturalismen bevægede man sig væk fra Saussures idé om et låst sprogsystem med fast
struktur og diskurs og fokuserer nu på strukturernes flydende konstruktionsbetingelser (Kjørup 1996,
333f). Saussures tanker om menneskets arbitrære lingvistiske repræsentation af verden hænger dog ved
og fastholder det til stadighed koncentrerede fokus, der især kommer til udtryk i den konstruktivistiske
dominans (ibid.). Når man i overensstemmelse med eksempelvis narrativitetsteorien forsøger at forklare
identitetsmæssige forhold, arbejder man med menneskets sproglige ytringer, men med denne
fremgangsmåde formår man kun at skrabe i overfladen for det, der ligger til grund for den
menneskelige personlighed. Sproget refererer til mere end blot sig selv og viser desuden tilbage til en
kropslig væren, der ligger forud for og samtidig med det sagte (Gibbs 2006, 159). Menneskets
repræsentation af verden er ikke kun lingvistisk, og tanken er ikke kun sprog, men kan i stedet ses som
en kompleks sammensat størrelse af både sprog, sanser, billeder og følelser. Vi er med
konstruktionismen kun kommet et skridt videre fra Saussure, og det er nu blevet tid til en udvidelse af
den konstruktionistiske undertrykkelse af den levede krop.
Sproget, det vil sige ord og sætninger, spiller på mange måder en afgørende rolle for dannelsen af
selvet 99 , men som det også fremgår hos Saussure og hans arvtagere, er sproget en oversættelse af noget
andet – der er således et arbitrært forhold mellem tegnet/symbolet og det, det repræsenterer (ibid.).
Symbolet må derfor nødvendigvis være en omdannelse fra noget andet, herunder eksempelvis ikke-
sproglige billeder, som repræsenterer ting, hændelser, relationer og slutninger. Der må derfor være en
ikke sproglig dimension af mennesket, der både påvirker og er under kraftig og konstant indflydelse fra
de erfaringer, man som person kan gøre sig med sproget (ibid.). Damasio forklarer, hvordan sproget
ikke opstår af ingenting, men beskriver, hvordan menneskets avancerede sprogevne kan oversætte de
fleste bevidsthedskomponenter – fra objekter til slutninger – til tegn og symboler (Damasio 2004, 116).
Sproget har ikke en altafgørende rolle for dannelsen af selvet, men besidder snarere en uhyre praktisk
funktion ved mere eller mindre nøjagtigt at kunne oversætte tanker til ord og sætninger, og omvendt fra
ord og sætninger til tanker (ibid. + Slingerland 2008, 111). Sproget kan hurtigt og økonomisk
klassificere viden under den beskyttende paraply af et ord og kan samtidig udtrykke imaginære
konstruktioner eller fjerne abstraktioner med ét effektivt ord. Men hvis selvet blev født af sproget på
99 Begrebet selv definerer vi løbende gennem behandlingen. Se det hybride selv.
90