Den opdelte eksistens og stress - Provokator

især i den praktiske anvendelse af stort set samtlige psykologiske teorier, herunder også dem, der
beskæftiger sig med kroppens anatomi og indre dynamikker som vi kender det fra netop den
fænomenologiske psykologi og psykoanalysen. Kendetegnende for psykologien som sådan er, at
sproget bliver et centralt redskab for at nå menneskets black box; de indre dynamikker og dermed den
psykiske tilstand. Det menneskelige udsagn placeres således som medium i den praktiske anvendelse af
psykologien, der som oftest baserer sig på samtale mellem to eller flere deltagere. Derudover udgør
udsagnet den overvejende del af det analyserbare materiale for psykologiens granskende blik.
Både retninger, der beskæftiger sig med kultur og sprog som afgørende for den menneskelige væren, og
retninger, som i højere grad fokuserer på menneskets indre dynamikker og kroppen, spiller centrale
roller for den nutidige psykologiske fagdisciplin, dog har sidstnævnte område måttet se sig henvist til en
mindre betydningsfuld position. Det skyldes i vid udstrækning, at dens umålbare antagelser ikke tildeles
validitet i den moderne videnskabs krav om dokumentation. Det fraholder dog ikke den moderne
psykologiske praksis fra at gøre brug af mange forskellige retninger, hvilket blandt andet kommer til
udtryk i organisationspsykologisk metode, hvor strategierne ofte fremstår som eklektiske og utro mod
det videnskabsteoretiske ophav. Teorierne bliver i mange tilfælde sammenkoblede med henblik på
optimering af arbejdsprocesser og effektivisering af individuelle færdigheder 40 . Og man kan således
være vidne til management-teori, der både taler for den humanistisk psykologiske idé om udvinding af
indre potentiale og et socialkonstruktionistisk fokus på ændringer i den daglige kommunikation, som
det blandt andet ses med i forbindelse med narrativ, systemisk og anerkendende praksis samt i NLP 41 .
Adskillige retninger kommer således i spil, men kendetegnende for de fleste metoder er, at når de
bringes i anvendelse konverteres tænkningen ofte til samtale og analyser af udsagn (Bovbjerg 2004).
Psykologiens rettesnore
Den poststrukturalistiske tænker Nikolas Rose beskriver i forlængelse af Foucault, hvordan en særlig
normativ forståelse af selvet har vundet indpas i det senmoderne samfund. Hans hensigt er at se på de
teknologier og teknikker, der er med til at forme, hvem man er og hvordan man forstår sig selv som
menneske i dag. Her tillægger han, i tråd med Foucault, især psykologien en central rolle (Rose 1996, 3).
Rose påpeger, at der i dag synes at eksistere en normativitet i forståelsen af selvet; ”… in the regulative
ideals concerning persons […] ideals concerning our existence as individuals inhabited by an inner psychology that
animates and explains our conduct and strives for self-realization” (Ibid.). De praktikker, metoder og teknikker,
der udgør hovedbestanddelen i moderne management-teori, trækker på flere psykologiske traditioner
40 Se ”Den ny arbejdsetik” og ”Den danske stressindsats”.
41 (NLP) Neuro-lingvistisk-programmering.
41