Den opdelte eksistens og stress - Provokator

For at komme dybt ned i det indsamlede materiale har vi valgt at temakondensere vores interview. Det
indebærer, at vi har gennemlæst vores materiale adskillige gange med henblik på at fange ovenstående
nedslagspunkter og samtidig finde de kollektive fremstillinger, der kan anvendes til at beskrive de
dynamikker i Kalmias behandling, der kan fanges i den sproglige fremstilling.
Analyse
Analytiske overvejelser
Kalmia forsøger som udgangspunkt at placere sig som et alternativ til den traditionelle danske
stressbehandling, der, som tidligere behandlet, primært sigter mod individuel samtaleterapi og
medicinering 121 . Behandlernes metode repræsenterer grundlæggende en fremgangsmåde, hvor de
forsøger at ophæve parentesen, der gør den levede krop til utilgængeligt terræn. Erfaringsgrundlaget
knytter primært an til det, behandlerne har set ”virke” i deres mangeårige arbejde inden for
psykologien, psykiatrien, fysiologien og lægevidenskaben, og disse erfaringer bliver på Kalmia
kombineret og anvendt til at favne en række grundproblematikker, der gør sig gældende for fænomenet
stress. Efter en gennemgribende læsning af vores empiri har vi valgt at centrere vores fokus på en
række centrale nedslagspunkter, der både kommer til udtryk i de narrative udlægninger og i vores
deltagende observationer. De nedslagspunkter, vi i den analytiske behandling vil koncentrere os om,
tager på denne led hovedsagligt udgangspunkt i informanternes fortællinger om og begrebsliggørelse af
behandlingen. Omdrejningspunktet for analysen bliver således primært de emner, der tages op af
informanterne, hvorefter disse betragtninger perspektiveres i henhold til vores teoretiske ramme. På
denne led bliver det ikke vores teoretiske briller, der alene selekterer emnerne, men i lige så høj grad
fokuspersonerne. For at favne selve den behandlingsmæssige tilgang tager vi afsæt i det, vi har valgt at
kalde interventionskæden, hvor vi i første omgang ser nærmere på behandlernes forståelse for stress og
ikke mindst deres metoder for efterfølgende at beskrive, hvordan disse psy-teknikker integrerer sig
blandt patienterne. På denne led ønsker vi at fremskrive, hvordan behandlernes videnskabsteoretiske
ståsted og deres praktiske erfaringer samt metodiske tilgange manifesterer sig hos den enkelte patient.
I vores kondenserede læsning af empirien er det især to behandlingsmæssige tilgange, der fremstår som
centrale for Kalmias fremgangsmåde, herunder 1) en gennemgående accept af patienternes resignation
forårsaget af stress, og 2) en konfrontation af patienternes modstand mod at slippe ”stramningen” eller
”grebet”, der som udgangspunkt har ført til patienternes tilstand. Begge tilgange iværksættes allerede fra
121 Se ”Den danske indsats på stressområdet” tidligere i specialerapporten.
117