Den opdelte eksistens og stress - Provokator

gavnlige virkninger og betydningen af henholdsvis søvn og sund ernæring. Derudover fokuserer
magasinerne på at informere om symptomerne på stress, hvilket også lægerne var rådet til at fortælle
patienten om. Alternative afstressningsmetoder så som afspænding nævnes et enkelt sted, men uddybes
ikke. Stress håndteres altså delvist som et kropsligt problem, men vi vurderer, at kroppen indtager en
sekundær placering i forhold til omgivelsernes og tankernes/sprogets betydning. Og den placering
handler om, at kroppen er syg og dermed en begrænsning, hvorfor den skal ‟fodres‟ med sundhed, så
den forhåbentlig svarer med overskud. Den krop, der beskrives, tager således i vores optik, form som
en mekanisk krop, en fuld funktionel og effektiv maskine, fremavlet direkte fra den kartesianske
dualisme.
Avler stressindsatser stress?
Vores undersøgelse peger på, at stress overvejende forebygges gennem kommunikationsstrategier. Det
vil sige, at det påkræves, at medarbejderes ugunstige sproglige mønstre og dermed forkerte tanker skal
mases ind i en acceptabel form. Virkningen heraf bliver, at ansvaret ofte kommer til at hvile på
subjektet, da ingen andre end subjektet selv, kan siges at være ansvarlige for de tanker, det gør sig. Så
selvom eventuelle kommunikative tiltag på arbejdspladsen implementeres fra oven, inkluderer
ændringen, at den enkelte medarbejder som nævnt engagerer sig på det personlige plan for således at få
indsatsen effektueret. Dermed bærer den enkelte et ansvar – på lige fod med ledelsen. Vi ser imidlertid
en fare forbundet med denne ansvarsudlicitering. Når det enkelte menneske forventes at
omprogrammere sine tanker, og herigennem alene står til ansvar for sit eget velbefindende, kan dette
ekstra krav blot øge presset og dermed bidrage til et stressfremkaldende miljø. Det kan endvidere fjerne
fokus fra en eventuel uhensigtsmæssig organiseret arbejdsplads. Således kan en stressforebyggende
indsats af denne karakter vise sig at gøre ondt værre ved at tilføje endnu et aspekt til den krævende
performanskultur: at holde sine tanker i en stringent, positiv linje.
På samme led kan opfordringer til motion og sund kost m.m. fremstå som krav snarere end gode
hensigter og dermed forstærke oplevelsen af at skulle efterleve en bred vifte af ydre fordringer.
Imidlertid har vi ikke til hensigt at negligere, hvorledes sund kost og motion er gavnligt, eller
undervurdere formålet med at informere om sund levevis som en del af forebyggelse og behandling af
stress. Vi mener blot, man bør holde sig for øje, at sådanne anbefalinger i stil med
kommunikationsstrategierne kan fremstå som krav – og dermed er der risiko for, at de har den
modsatte effekt. Opfordringerne kan desuden anses som moderne styringsteknologier udledt af et
biomagtsligt apparatur, der søger at disciplinere og raffinere borgerens krop; den neoliberale
produktivkraft. Og vi mener således, at der kan være en risiko for at sundhedsanbefalinger og
74