Den opdelte eksistens og stress - Provokator

Den Tredje Vej
”Let us then suppose the mind to be, as we say, white paper void of all characters, without any ideas. How comes it to be
furnished? Whence comes it by that vast store which the busy and boundless fancy of man has painted on it with an almost
endless variety? Whence has it all the materials of reason and knowledge? To this I answer, in one word, from experience”
(John Locke) 79 .
I den følgende behandling vil vi granske mødet mellem den lingvistisk orienterede governmentality-
optik og nyere bud på, hvordan man kan tænke ud af den lingvistiske boks og vægte en
sammensmeltning mellem sprog og kropslig erfaringsdannelse. Vi vil hermed i det følgende forsøge at
bane vej for andet og mere end perspektiver, der betragter sproget som et spejl, hvori man kan læse
hele kulturen og forskellige elementers relative betydning. Med denne tilgang ønsker vi at dokumentere,
hvorledes hverken perception eller betydning, kan deduceres direkte fra sproglige kategorier. Sproget
ses naturligvis som et vigtigt kommunikativt redskab, men det er ikke ordene alene, der ligger til grund
for den kulturelle viden og den subjektive erfaringsdannelse. Behandlingen tilsigter således at skabe en
samkørt optik af henholdsvis poststrukturalistiske forståelser og tænkning, der opererer med en
sansende og følende krop. Det gør vi, fordi det netop er kroppen, der betaler prisen for underkendelsen
af disse forhold. Det nye sæt briller introducerer således en tredje vej, der søger at imødekomme stress,
som manifesterer sig dybt i den menneskelige krop.
Flere lingvistisk-orienterede tænkere anerkender, at kroppen er mere end blot de tegn/diskurser den
tilføres og tilfører sig selv, men med deres briller kan de ikke nærme sig den uden at plante fødderne i
essentialistiske formodninger. Tænkere som Butler, Haraway og Kirby forsøger at nærme sig en større
grad af materialitet og kropslighed i deres forskning, men som tidligere behandlet ender Butler og Kirby
imidlertid samme sted, som de startede, og ”Discourse becomes matter” nok engang 80 . Det samme gør sig
ifølge kønsforsker Nina Lykke gældende for langt de fleste konstruktivistiske optikker, der ser bort fra
kroppens fysiske materie og fakticitet, og i stedet opererer med en kulturelt formet krop, hvor det
væsentlige for dem bliver aflæsning og afkodning af de diskurser, som indprentes i materien (Lykke
2008, 96). Deres fokus ligger så at sige ikke på selve kroppen, men udenfor. Det underkender imidlertid
ikke, at mennesket er i besiddelse af et indre liv, herunder sanser og følelser, der påvirkes af og
indvirker på tekst og diskurs. Som Haraway definerer det, besidder mennesket en udefinerbar
79 Passagen stammer fra John Locke, der siden hen er blevet kaldt stamfader til det latinske begreb tabula rasa; det blanke
blad (Pinker 2002, 5).
80 Haraway behandles mere indgående senere i dette kapitel.
77