Den opdelte eksistens og stress - Provokator

en stresspolitik – men som det fremgår af SIF-rapporten, forekommer der ikke synderligt mange
omstruktureringer på de danske arbejdspladser i henhold til stressproblematikker, og de savner derfor
en regulær stresspolitik. Vi kan således tale om, at de fleksible og decentraliserede indsatser i
arbejdslivet drukner initiativet og kapper livlinen til de stadig flere pressede danskere.
Stressbehandlingen retter sig mod den enkelte og tager hovedsagligt afsæt i samtaleterapi samt kost og
motions-programmer, og som det fremgår af vores analyse af stressindsatsen, slår denne tilgang fejl,
idet mange stressramte enten mister jobbet eller får de værre, når de returnerer til arbejdet. I den
forbindelse er mange ansatte fanget i individuelle overenskomster eller kollektive aftaler, der ikke er
gearet til at slås med arbejdspladserne på dette område, og derfor ender den danske stressindsats i
rodede og ikke implementerede informationskampagner. Men på hvilken måde kan man så sikre en
gennemgående aflastning af de stadigt flere syge danskere, der for tidligt førtidspensioneres og dræner
budgettet til sygefravær? Fra politisk side kæmper adskillige folkevalgte repræsentanter og
brancheforeninger, herunder Dansk Erhverv og Ledernes Hovedorganisation for, at arbejdstempoet og
-byrden skal øges, så Danmark kan følge med i det internationale valutakapløb. Det kom senest til
udtryk i den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) åbningstale ved Folketingets åbning i
2008, hvor han understregede, at han som en primær politisk målsætning vil skabe ”en bred samling om at
øge den samlede arbejdstid i det danske samfund”. Det danske erhvervslivs behov for flere arbejdstimer, der
kan stabilisere økonomien i kølvandet på finanskrisen, kommer også til udtryk gennem diverse
brancheorganisationer, herunder Dansk Erhverv og Ledernes Hovedorganisation og kan også ses ved
CEPOS‟ og Dansk Byggeris aktuelle forslag om skattelettelser på arbejde, der skal få danskerne til
yderligere at optimere arbejdsevnen og forlænge arbejdstiden. Derfor intensiveres parolen om
virksomhed og energi på de danske arbejdspladser, og det bliver dermed magtpåliggende at få iværksat
en effektiv model, der kan imødekomme det eskalerende pres.
Performativitet og modmagt
Som vi har vist, virker initiativer, der skal sikre en forebyggende indsats dårligt, uanset om de kommer i
form af europæiske rammeaftaler eller nationalpolitiske beslutninger. Fagforeningernes kamp på
området har heller ikke bidt sig fast. Men som vi har set, er samfundsmæssige transformationer ofte
forankret i nedefrakommende former for modmagt, der forplanter sig i alle sociale sfærer. Kalmia
repræsenterer en form for modmagtsstrategi, men står ikke alene, når det drejer sig om skepsis over for
den voksende norm om performativitet. En bølge, der løbende tager til i hastighed og styrke i form af
mindfulness og yoga m.m. vidner om et stigende fokus på interessemæssige områder, hvor man
arbejder med en mere følende tilgang til kroppen end den rent præstationsorienterede approach.
142