Den opdelte eksistens og stress - Provokator

psykoanalysens mål var således at påvise det ubevidste og de psykiske processer. Psykoanalysen vandt
især indpas i den ungdomsbevægelse, der opstod blandt amerikanske collegestuderende og bredte sine
ringe til resten af den vestlige verden, og mange af retningens begreber kendertegner stadig den gængse
folkepsykologi, hvor begreber som fortrængning, forsvarsmekanismer og ødipuskompleks er blevet
allemandseje (Christensen 2005, 58). Dens betydning har på en lang række områder været afgørende for
den psykologiske fagdisciplin og dens personlighedsteorier indgår i en gensidig inspiration med
retninger indenfor den moderne samfundsvidenskab, som vi kender det fra eksempelvis den kritiske
teori 34 , den fænomenologiske, eksistentielle og den humanistiske psykologi. Disse retninger adskiller sig
fra hinanden på en række betydelige områder, men fastholder i fællesskab et fokus på sammenstødet
mellem biologisk drift og samfundsmæssige krav. Disse retninger opererer ofte med en oprindelig eller
autentisk menneskelig natur, og menneskers fremmedhed overfor naturen, medmennesket, samfundet
og ikke mindst sig selv er et af de problemer som eksempelvis humanistisk og eksistentiel psykoterapi
søger at løse. Den psykoanalytiske metode beror på gennemgribende analyser af analysandernes
erfaringer på baggrund af intensiv samtaleterapi.
Den betingede psyke
Sideløbende med udviklingen af disse psykologiske retninger har en række andre discipliner med et
tungtvejende fokus på mere naturvidenskabelige perspektiver set dagens lys. Som et anti-essentialistisk
opgør med både dualismen og psykoanalysen opstod behavioristernes teori om stimulus-respons og
adfærdsregulering. Denne positivistisk inspirerede psykologiske disciplin bygger på antagelsen om, at
introspektion ikke er mulig, og at menneskelig adfærd er betinget af simple reaktioner på stimulans.
Behavioristerne mente, at hvis psykologien skulle være videnskabelig, så måtte den holde sig til at
beskrive organismers adfærd (dvs. faktiske bevægelse af kroppen), og ignorere de subjektive tilstande.
Hjernen betragtes i den forbindelse som en "black box", hvor man kan studere input og efterfølgende
output, men ikke de mentale processer der foregår i hjernen, herunder komplekse indre dynamikker og
bevidsthed (Christensen 2005, 62). Behaviorismen beskæftigede sig indgående med eksperimenter, der
skulle dokumentere motivation for adfærd og arbejdede desuden med forskellige former for
adfærdsregulering.
Psyken som computer
Som et opgør mod den behavioristiske tænkning og dens sorte boks dæmrede det kognitive
psykologiske paradigme i midten af det 20. århundrede, hvis fokus netop er rettet mod hjernen og ikke
34 Adorno, Marcuse og Habermas har anvendt den freudo-marxistiske arv i sine samtidsteoretiske analyser.
37