Den opdelte eksistens og stress - Provokator

analytiske sammenhæng ligeledes ikke positionere os som alvidende fortællere. Derfor ønsker vi heller
ikke at tingsliggøre vores forskningssubjekter, men tildele dem et perspektiv, hvor de får mulighed for
at uddybe deres narrative udlægninger i en medforskende stillingstagen. Det gør sig imidlertid kun
gældende for behandlerne. Vi har i den forbindelse afholdt en række indledende møder og et
opfølgende møde, hvor behandlerne har fået lejlighed til at gennemgå og bidrage til vores materiale og
analytiske pointer og dermed også haft mulighed for at korrigere evt. fejlslutninger. (Bilag 19). Dette
besyv har vi integreret som en væsentlig del af vores analyse.
Tekst er i vores optik uadskilleligt fra kroppen, og vi vil som den feministiske kønsforsker, Hélène
Cixous, derfor ”skrive for at røre med bogstaverne, med læberne, med åndepustet, for at kærtegne med tungen…”
(Lykke 2008, 196). I overensstemmelse med vores konklusioner i kapitlet ”Den tredje vej”, vil vi
således forsøge at ”fange” skæringspunkterne mellem eksempelvis kropslighed og normative
ekspliciteringer gennem metaforer og andre sproglige billeder, der viser tilbage til den materielle
værensform. Vi vil altså være opmærksomme på, hvordan kroppen og psyken tales frem i vores
materiale og er således især optaget af dikotomiske fremstillinger, hvor informanterne adskiller psyken
fra legemet, dem og deres verden osv. Vi vil desuden beskæftige os med udlægninger, hvori
informanterne refererer til deres tilstedeværelse i tid og rum for at kunne arbejde med de materielle og
sociokulturelle vilkår, der gør sig gældende i det performative paradigme. Eksempler på dette kan være
det grænseløse arbejde, behovet for selvrealisering og kravet om effektivisering samt en manglende
accept af menneskelig svaghed. Heri vil vi se på, hvordan patienterne forholder sig til de evigt
foranderlige og flydende konstruktionsbetingelser i hverdagen, og i den forbindelse er det især
interessant, hvordan disse faktorer spiller sammen med følelser og sanselige omstændigheder. Vi er
således optaget af forholdet til den tilværelse og de samfundsmæssige omstændigheder, der har ført til
patienternes aktuelle tilstand. I forbindelse hermed er vi også interesseret i at se, på hvilken måde disse
aspekter har influeret på behandlernes faglige optik. For at kunne arbejde med Kalmias konkrete
behandlingsform, vil vi se nærmere på de kollektive fremstillinger, der kommer til udtryk i patienter
såvel som behandlernes fortællinger. Dette gør vi med henblik på at fange, hvordan behandlingen
former og implementerer sig hos personale såvel som patienter.
Informanternes narrative fremstillinger af sig selv og af forskellige private, samfundsmæssige og
arbejdsrelaterede omstændigheder vil altid være påvirket af de situerede forhold, herunder vores
tilstedeværelse som ”forskere”; informanternes idé om, hvad vi gerne vil høre osv. Vi vil derfor også
inddrage et kritisk blik på de faktorer, der indvirker på interaktionen i interviewsituationen.
116