Den opdelte eksistens og stress - Provokator

eskæftigede Foucault sig derfor med de såkaldte arkæologiske og diskursanalytiske undersøgelser, der
så vidt muligt har til hensigt at afdække de ‟forståelser‟ og ‟interesser‟, der gennem tiden har ført til
institutionaliserede indretninger af det sociale. I den forbindelse arbejder Foucault indgående med
begreber som magt, disciplinering og regulering og ikke mindst de bagvedliggende politiske rationaler.
Kønsforskeren Valerie Walkerdine, der i sit arbejde beskæftiger sig indgående med Foucaults
fremgangsmåde, opsummerer hans standpunkt ganske klart på følgende måde: ”For at forstå nutiden, må
vi forstå de muligheds- og dannelsesbetingelser, der skabte de antagelser, som vi i dag tager for givet (…). Dette bliver
udgangspunktet, fordi det gør os i stand til at forstå, hvordan subjektiveringspraksisser opererer (Walkerdine 2006,
243 13 i Elle et. al.). Foucault var især optaget af den institutionaliserede viden samt sociale normer og
idealer, der afstedkommer menneskets regulering af egen virksomhed og levevis. Når mennesket bliver
gjort til genstandsfelt for videnskaben, bliver der gennem denne objektivering samtidig udformet en ny
rationalitet om det menneskelige, der derefter vendes mod subjektet for at afklare grænser og
afstedkomme forandringer (Lindgren 2005, 336). For at forstå bevæggrundene for menneskelig
virksomhed er det derfor magtpåliggende at se nærmere på de strukturelle indretninger og magtforhold,
der betinger disse forandringer.
Nyere governmentality-tænkere har sidenhen gjort brug af mange af Foucaults betragtninger i
forbindelse med analyser af det senmoderne arbejdsliv. Samme fremgangsmåde ønsker vi at gøre brug
af i forsøget på at forstå de dynamikker og logikker, der i øjeblikket gør sig gældende i arbejdslivet. De
governmentale analyser kan med fordel bruges til at granske de mekanismer, der udgør og driver den
instrumentelle del af tilværelsen, hvorfra det senmoderne menneskes virketrang og fremdrift både
udspringer, forstærkes og nedbrydes.
Governmentalitet – kultiveringen af mennesket
Michel Foucault fremskriver i essayet ”Governmentality”, hvordan dannelsen af den vestlige moderne
stat i middelalderen tog afsæt i en række nye filosofiske perspektiver på regeringsførelse (Foucault
2003c) 14 . Den spæde statskundskabs ideer førte til en transformation, hvor den traditionelle
herskerstyreform, der så det som sin primære opgave at holde masserne i ave gennem disciplinering og
straf i form af udøvende magt og beskatning m.m. blev afløst af en mere langsigtet strategi, der skulle
optimere statens produktivitet og økonomi. Det statslige apparatur satsede derfor på forvaltning af en
række civilstatslige rammebetingelser, herunder bedre sundheds- og uddannelsessystemer, der kunne
13 Valerie Walkerdine er kønsforsker og henter meget af sin inspiration hos Jacques Lacan og Foucault.
14 Foucaults essay og magtopfattelse er et dekonstruktionistisk opgør med Niccolo Machiavellis ”Fyrsten” og ”Discorsi” og
Thomas Hobbes magtforståelse, der fokuserer på en suveræn og repressiv magtforståelse.
19