Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Typologien i grønlandsk
ner stammer, er derfor hovedpunkter i grønlandsk grammatik. Tilhængsoversigter ses
i afsnittet om derivation (§ ‎5) og i indekserne (§ ‎7).
1.2.4 Fleksiv (bøjningsendelse)
Fleksiver, bøjningsendelser, er en morfemgruppe af begrænset omfang, og, i forhold til
derivativerne (§ ‎1.2.3), er der kun få muligheder for at kombinere fleksiver. Disse bøjningsendelser
fastlægger det pågældende ords syntaktiske funktion og oplyser tal (ental
eller flertal) og person (første, anden eller tredje person, med eller uden koreference).
For verbernes vedkommende giver bøjningsendelsen også information om sætningens
modus (fortælling, spørgsmål, befaling, ønske) og eventuelle sammenhæng
med en overordnet sætning (årsag, betingelse, samtidighed) samt subjekt og evt. objekt.
Det er karakteristisk for grønlandsk at nominer ofte har personendelse (illua,
hans hus), og at verber altid har det (takuaa, af roden taku*, se: han så det).
1.2.5 Enklitisk partikel
En enklitisk partikel kan føjes til bøjningsendelsen og fungerer på samme måde som
en selvstændig partikel, dvs. som konjunktion eller adverbium: takuaalu, og han så
det. En oversigt over enklitiske partikler ses i § ‎3. Deres antal er begrænset, og der er
kun få kombinationsmuligheder.
1.3 Grønlandske ord
Et grønlandsk ord kan inddeles i fem felter hvoraf nogle kan stå tomme i den konkrete
form: præfiks–rod (kernen i ordet)–derivativ–fleksiv–enklitisk partikel. Som eksempler
i nedenstående skema er brugt ordene taamalu, og sådan, og sulinngiffiinili, men i ferierne.
Skemaet illustrerer at felterne præfiks, rod og derivativ tilsammen danner en base.
Denne base kan udgøre en stamme, men kan også viderederiveres til en ny stamme:
STAMME
BASE
Præfiks Rod Derivativ
Bruges kun
ved demonstrativrødder.
{ta-}
÷
Nominal-, verbal-,demonstrativ-
eller
partikelrod.
ima
suli*
Ikke obligatorisk, men helt op til tolv
derivativer er almindeligt ved nominal-
og verbalrødder. Demonstrativer,
adverbier og interjektioner er deriverbare
i mere begrænset omfang.
÷
{÷nngit-}
÷
{+’vik}
Fleksiv
Normalt ikke
ved partikel.
÷
{-it}{±ni}
Enklitisk
partikel
Ikke obligatorisk,
højst
tre.
{+lu}
{+li}
Det ses at i ordet taamalu er elementet taama både base og stamme. Ordet har præfiks,
{ta-}, rod er demonstrativroden ima, men ud over præfikset er der ingen derivativer,
og også feltet for fleksiver er tomt da taama er et adverbium og derfor ikke bøjes.
I ordet sulinngiffiinili er der ikke mulighed for et præfiks fordi roden, suli*, arbejde,
ikke er en demonstrativrod, men en verbalrod. Den efterfølges af derivativet {÷nngit-},
der er en verbal nægtelse: arbejde-ikke. Rod og derivativ danner tilsammen en verbalbase
der kan bruges som et selvstændigt ord hvis den forsynes med fleksiv: sulinngilaq,
hun arbejder ikke, men her omdannes den i stedet til nominalbase med derivativet
© Flemming A.J. Nielsen 2012 11