Grønlandsk grammatik

Derivation Vbconj ‎5.4.5.3 www.groenlandskgrammatik.dk
+tit- 4, mens sbj vb-er, kont.; inden sbj vb-er/uden at vb-e, neg. kont.; kan være trunkativt,
jf. § ‎5.1.9
Nuummiippugut, vi var i Nuuk; Nuummiitilluta, mens vi var i Nuuk
taarsivoq, det bliver mørkt; taarsitinnagu, før det bliver mørkt
pulapput, de sejler ind i fjorden; pulatinnatik, uden at sejle ind i fjorden
÷utigǝ- 2, +utigǝ- (VVr-baser), ÷itigǝ- (efter i og ǝ), ÷jutigǝ- (efter lang vokal), kont.:
samtidig med at sbj vb-ede
kaffisorpoq, han drak kaffe; kaffisuutigalunga aviisi atuarpara, jeg læste avisen samtidig
med at jeg drak kaffe
aavaa, han hentede det; aajutigalugu, samtidig med at sbj hentede det
kasuussaappai (utǝ-stamme), han bumpede dem mod hinanden; isikkani kasuussaatiitigalugit,
mens han stødte fødderne mod hinanden (for at få varmen)
5.5 Nominaltilhæng
Der findes 155 nominaltilhæng.
5.5.1 Nr Nominaliserende tilhæng danner nominer af verber
Gruppen omfatter i alt 53 tilhæng hvoraf infinitiv og participium skiller sig ud. De forekommer
så hyppigt at langt de fleste grønlandske sætninger indeholder mindst et af
disse fire tilhæng. Desuden gælder der særlige regler for brugen af dem.
5.5.1.1 Infinitiv: {+neq 1}, vb-ning/at vb-e; i alt 1
nominaliserer verbalhandlingen i sig selv:
atuarpoq, læser, er i skole; atuarneq, at læse, læsning, skolegang
En institution kan karakteriseres med en infinitivform der viser hvad institutionens
formål er:
ilinniartitsisunngorniarput, de prøver at blive lærere; ilinniartitsisunngorniarneq, seminarium
Formen kan også bruges om resultatet af en handling:
uiarpoq, han sejler uden om noget; uiartoq, en der sejler/sejlede uden om noget; uiarneq,
sejlads uden om noget eller en der har sejlet uden om noget (nemlig Kap Farvel), dvs.
indvandrer fra Østgrønland
Betegnelsen infinitiv (navnemåde) er valgt her fordi det ofte giver mening at oversætte
formen sådan på dansk. Nogle lærebøger foretrækker »abstrakt participium«. Formen
kan umiddelbart dannes af intransitive verber og kan bruges, bøjes og viderederiveres
som andre nominer, men anvendelsesmulighederne for dette tilhæng er langt mere
omfattende end ved andre Nr-tilhæng.
Infinitiv er almindelig ved upersonlige formuleringer hvor der lægges vægt på at noget
forholder sig på en vis måde, evt. i fremtiden: peqannginnissaq, »kommende der-er-ingenhed«,
dvs. ikke til stede
Ganske komplekse udtryk kan pakkes i en infinitivform: ajoqersorneqalernitsinnit
ukiut 250-inngornerat, 250-året fra vi begyndte at blive undervist.
Et transitivt verbum kan gøres intransitivt vha. tilhæng og kan da sættes i infinitiv:
aserorterpaa, slå obj. i stykker; aserorterivoq, udøver hærværk; aserorterineq, hærværk.
Hvis {+neq 1} sættes på en transitiv verbalbase, skal der markeres et logisk objekt (patient).
Det kan ske ved at {+neq 1}-formen forsynes med possessummarkør i form af en
122
© Flemming A.J. Nielsen 2012