Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
6.4.3.2.4 LOKATIV
Grundbetydningen er en forbliven på, hos, ved eller i nominet: illumi inoqanngilaq,
der er ingen mennesker i huset; kangerlummi, i eller ved fjorden; ilaqutariinni, i familierne.
Om lokativ ved {+neq 1}- og {+Toq}-former, se §§ ‎5.5.1.1 og ‎5.5.1.2.
6.4.3.2.5 VIALIS
markerer en bevægelse gennem eller hen ad nominet: matukkut iserpoq, han gik ind
ad døren; aputikkut pisuppugut, vi gik gennem sneen; aqqusinikkut angerlarpugut, vi
gik hjem ad vejen; sikukkut ingerlavunga, jeg kørte over isen.
○ Vialis kan bruges om det noget har betydning for, dvs. som terminalis (§ ‎6.4.3.2.2):
ajoqit ilagiiussutsikkut inuiaassutsikkullu mikinngitsumik pingaaruteqarsimapput,
kateketerne har været af ikke ringe betydning for kirke og nation; angummi nangartaanermigut
oqaluffilimmit nuunnissaq kisiat peqqutigaa, »hans far havde kun flytning
fra et sted hvor der var kirke som årsag til sin modstand«, dvs. grunden til at
hans far ikke ville flytte, var at han ikke ville væk fra et sted hvor der var en kirke.
○ Det man interesserer sig for, kan stå i vialis: piniagassatigut soqutigisaaruppoq, han
mistede interessen for fangst.
○ I betydningerne det man skriver på og et sted på kroppen bruges vialis: sukkut atsiussaanga,
hvor skal jeg skrive under? Her vil lokativ referere til geografisk sted: sumi
isumaqatigiissut atsiussavarput, hvor skal vi underskrive kontrakten?
○ Man taler i telefon i vialis: telefonikkut oqaluuppaa, han talte i telefon med ham.
6.4.3.2.6 ÆKVALIS
Grundbetydningen er ligesom eller i egenskab af nominet: nakorsatut sulivoq, han arbejder
som læge.
Ved nationalitetsbetegnelser bruges ækvalis om det pågældende sprog: qallunaatut,
(på) dansk; kalaallisut pikkoreqaaq, han er meget dygtig til grønlandsk.
6.4.4 Diatese og fokus
I grønlandsk sammenfatter begrebet diatese aktionsart (aktiv/passiv, § ‎6.5.2.3), agentivitet
(agentiv/nonagentiv, § ‎6.5.2.2) og transitivitet (transitiv/intransitiv, § ‎6.5.2.4).
Verbets diatese bestemmer hvilke roller (agent, patient) der er at udfylde i en sætning,
hvordan disse roller udtrykkes (som subjekt eller objekt), og hvorvidt det som subjektet
er, bliver eller gør indvirker eller kan indvirke på andre end subjektet selv.
Agenten er den som er noget, eller som udfører handlingen eller processen; patienten
er den som handlingen går ud over.
En verbalrod har inhærent diatese (§ ‎6.5) som kan modificeres ved derivation
(§ ‎5.3.2.6). Man kan i grønlandsk skelne mellem fire diateser der kan grupperes på tre
måder: to diateser er agentive, og to non-agentive; tre diateser er aktive, én er passiv;
én diatese er transitiv, tre er intransitive (se § ‎6.5.2).
6.4.4.1 Ergativ
er en aktiv diatese med kongruerende objekt: Flemmingip illu piareersarpaa, Flemming
klargør huset; eqqartorpaat, de taler om det. Sætningen er transitiv, agenten er subjekt
og står i relativ kasus, patienten er objekt og står i absolutiv. Det lader sig ikke gøre at
udelade en henvisning til patienten uden at sætningen skifter afgørende karakter og
160
© Flemming A.J. Nielsen 2012