Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk Nominalstammer<br />
4.1.4.2.3 NASALERENDE, STÆRKE K-STAMMER<br />
Seks oprindelige k-stammer nasaleres før endelser der begynder med vokal; stammens<br />
oprindelige -k forvandles da til -ng. I abs. sing. kan stammekonsonanten fremstå<br />
som -k, -q eller helt mangle:<br />
assi (billede), assinga<br />
killeq (grænse, kant), killinga<br />
mumik (side af en blad i en bog), muminga (dens bagside, dvs. vrangen)<br />
nali (nasaleres kun i betydningen værdi), nalinga<br />
nukik (nasaleres kun i betydningen kraft), nukinga<br />
qulit (plur., ti), qulingat<br />
4.1.4.2.4 STÆRKE NOMINER PÅ -EQ OG -AQ<br />
Nogle nominer på -eq og -aq er stærke:<br />
marraq, mudder, marraap, marraat, marrarmik<br />
qulleq, lampe, den øverste, qulliup, qulliit, qullermik<br />
siulleq, første, siulliup, siulliit, siullermik<br />
utoqqaq, gammel, utoqqaap, utoqqaat, utoqqarmik<br />
4.1.4.2.5 MEGET STÆRKE NOMINER: -EQ<br />
Nogle stammer på -eq (heraf alle stammer dannet med {+neq}) bevarer udlydskonsonanten<br />
i alle former hvor endelsen begynder med vokal, og ved samtlige oblikke kasus<br />
uden personendelse, dog ikke vialis sing.:<br />
arfeq, hval, arferup, arferit, arfermik; dualis arfik; 4. pers. sg. arfini<br />
erneq, søn, ernerup, ernerit, ernermik; dualis ernik; 4. pers. sg.: erni (§ 4.1.2, s. 30)<br />
illeq, briks, illerup, illerit, illermik; 4. pers. sg.: illini<br />
kalleq, torden, kallerup, kallerit, kallermik; 4. pers. sg.: kallini<br />
nerleq, gås, nerlerup, nerlerit, nerlermik; 4. pers. sg.: nerlini<br />
4.1.4.2.6 STÆRKE NOMINER MED METATESE: -ƏQ<br />
Stærke nominer på oprindeligt -ǝq og enkelte stærke k-stammer (bl.a. tilhænget<br />
{÷lik}) danner former ved metatese, dog kun hvis næstsidste konsonant er en enkeltkonsonant.<br />
Sidste konsonant flytter da hen før næstsidste konsonant. Et tilbageværende<br />
-ǝ forsvinder da normalt og erstattes af den stærke endelse, men svage former<br />
som arfip (af aaveq, hvalros, med bevaret -ǝ-, § 2.5.18) ses også.<br />
Ofte kan man ikke se forskel på metatese og geminering, og nogle metateselignende<br />
former er historisk ikke opstået ved metatese. Metatese-former er på vej ud af sproget<br />
og erstattes i nogen grad af regelmæssige former.<br />
Uden personendelse forekommer metatese kun i de kongruerende kasus. Med personendelse<br />
ses metatese i alle kasus (dog normalt ikke i k-stammer) ved 3. pers., undertiden<br />
også 2. og 4. pers. Metatese finder ikke sted i de historiske dualisformer.<br />
○ Før -m- og -n- assimileres -q- som sædvanligt; -m- og -n- kan ændres til -ng-:<br />
aqqusineq, vej, aqqusern(g)up (aqqusinerup), aqqusern(g)it (aqqusinerit), aqqusinermi;<br />
dualis aqqusinik<br />
imeq, ferskvand, ermup/erngup, ermit/erngit, imermik<br />
qaneq, mund, qarn(g)up, qarn(g)it, qanermik; dualis qanik<br />
saaneq, knogle, saarn(g)up, saarn(g)it, saanermik<br />
seqineq, sol, seqern(g)up, seqern(g)it, seqinermik<br />
sianeq, klokke, siarngup, siarngit, sianermik<br />
© Flemming A.J. Nielsen 2012 35
Change language