25.07.2013 Views

Grønlandsk grammatik

Grønlandsk grammatik

Grønlandsk grammatik

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

5 Derivation (intern <strong>grammatik</strong>)<br />

www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />

Derivation foreligger når en rod er modificeret af et eller flere tilhæng (affikser, se<br />

§ ‎1.2.3). De pågældende tilhæng er da deriverende og roden deriveret. En deriveret rod<br />

kan udgøre en stamme og forsynes med bøjningsendelser. Den deriverede rod kan også<br />

udgøre en base og forsynes med yderligere tilhæng og dermed viderederiveres. En<br />

deriveret rod eller base kan samtidig være inderiverende hvorved yderst komplekse<br />

syntaktiske strukturer kan opbygges; se § ‎6.9.<br />

5.1 Tilhængenes morfofonologi<br />

De generelle lydregler (§ ‎2.5) gælder undtagelsesløst når tilhængene kombineres. De<br />

fleste tilhæng er enten additive (her noteret +) eller trunkative (her noteret ÷); se s. 7.<br />

Flest tilhæng er trunkative.<br />

○ Tilhæng der begynder med en vokal, er trunkative. Samtlige enklitiske partikler,<br />

også de der begynder med en vokal, er derimod additive (§ ‎3).<br />

○ -g-tilhæng kan være både additive og trunkative; de fusionerer alle med et forudgående<br />

-q- eller -r- (§ ‎2.5.10).<br />

○ -j-, -v- og -m-tilhæng kan være både additive og trunkative.<br />

○ -k-, -q- og -r-tilhæng er trunkative, og det samme gælder de fleste -l-tilhæng.<br />

○ De fleste -n-tilhæng er additive, men de fleste -ng-, -nng- og -nn-tilhæng er trunkative.<br />

○ -p-tilhæng er enten trunkative eller dannes med recessivt -r- og er dermed additive.<br />

○ De fleste -s-, -t- og -T-tilhæng er additive, men -ss- tilhæng er trunkative.<br />

Mange tilhæng volder derudover særlige problemer; nærmere oplysning om det enkelte<br />

tilhæng og eksempler på de følgende lydregler må søges i oversigten fra § ‎5.3 og i<br />

det alfabetiske indeks i § ‎7.2.<br />

5.1.1 VV + V<br />

Når et tilhæng begynder med vokal, og denne vokal kommer til at støde sammen med<br />

lang vokal i den foranstående base, kan indskydes -v- (hyppigst), -j- eller -g- før tilhænget<br />

(jf. § ‎2.5.17):<br />

v: ÷araq, ÷arsug-, ÷arsuk, ÷er-, ÷erutə-, ÷erluer-, ÷erniar-, ÷ersi-, ÷erussi-, ÷iaa-, ÷iar-,<br />

÷ii-, ÷isor-<br />

j: ÷allag-, ÷u-, ÷umi-, ÷umisaar-, ÷ummer-, ÷usa(a)q, ÷usaar-, ÷utigǝ-<br />

g: ÷innaq, ÷innar-<br />

5.1.2 Variabel vokal<br />

Enkelte trunkative tilhæng indledes med en vokal der altid er identisk med den forudgående<br />

korte vokal. Efter lang basevokal indsættes -j-, og det ses da at tilhængets begyndelsesvokal<br />

isoleret er -u-: ÷umi-, ÷umisaar-, ÷ummer-, ÷utigǝ-.<br />

5.1.3 ÷ia- bliver til ÷aja- efter -ə- og -a-<br />

Det gælder ÷iaa- og ÷iar-.<br />

64 © Flemming A.J. Nielsen 2012

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!