Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
§ ‎6.1.3: isumaqarpunga utoqqaq, jeg tror han er gammel. Sammenlign usiuffa utoqqaq,
jeg troede ellers han var gammel. Det samme gælder verbet allaanngilaq, ligner fuldstændigt:
allaanngilaq qalipanneqarsimasoq, det er fuldstændig som om det er malet.
Subjekt og prædikat kan tilsammen udgøre en minifrase (§ ‎1.5): biileqarpoq, han har
bil. Her fremgår subjektet af personendelsen, prædikatet er verbalbasen biileqar* der
igen består af nominet biili og det verbaliserende tilhæng {÷qar-}, have N. Verbet biileqarpoq
har dermed både implicit subjekt og inkorporeret objekt.
Hvis det intransitive verbum er agentivt, kan der i prædikatet indgå et oblikt objekt
(§ ‎6.4.4.2): Kaali tuttumik nerivoq, Karl spiste rensdyr.
6.1.1.2 Verbal kopulaneksus
I en kopulaneksus kan prædikatet opdeles i kopula og subjektsprædikativ. Subjektsprædikativet
udtrykker en egenskab ved subjektet, kopulaet – der kan sammenlignes
med et lighedstegn – forbinder subjektsprædikativet med subjektet.
På grønlandsk er et subjektsprædikativ ofte inkorporeret i en minifrase af typen palasiuvoq,
hun er præst, her dannet af nominet palasi, præst, og det verbaliserende kopulatilhæng
{÷u-}, er N. Også her kan subjektet naturligvis specificeres: Sofie palasiuvoq,
Sofie er præst.
Hvis man ikke kan eller vil inkorporere subjektsprædikativet, kan verbet tassaavoq,
han/‌hun/det er, være kopula: piniartoq tikkuarlugu oqarpoq taanna tassaasoq »inuk«,
imminullu taava tikkuarpoq oqarlunilu nammineq tassaalluni »inussuaq«, han pegede
på fangeren og sagde at han var »et menneske«, og så pegede han på sig selv og sagde at
han selv var »et stort menneske«; nunarput tassaavoq Kalaallit Nunaat, vores land er
Grønland; akissutaa tassaavoq nalunaaqutaq, svaret på det var et ur; illit tassaavutit
ernera, du er min søn. Et sådant subjektsprædikativ lader sig let modificere med kongruensadled:
illit tassaavutit ernera asasara, du er min elskede søn.
Som kopula kan også bruges ippoq, er, eller ittuuvoq, »er den som er«, men kun når
subjektsprædikativet udtrykkes med qanoq, hvordan, ima, sådan, taama, på denne måde,
soorlu, ligesom, eller et nomen i lokativ, vialis eller ækvalis: aasaq 1970 immikkut
ittuuvoq, sommeren 1970 var noget for sig; qanoq ippit, hvordan har du det? Nunami
ippoq, den er på land.
Ippoq kan naturligvis deriveres: nalunngilaat ukiupiluk qanoq issinnaasoq, de ved
hvordan en hård vinter kan være.
6.1.1.3 Transitiv verbal neksus
Transitive verbale neksus har et transitivt verbum (§ ‎6.5.2.4.1) og et objekt som prædikat.
Også for objektet gælder at det kan udtrykkes med verbets personendelse alene
hvis det er indlysende i situationen hvad objektet er: toquppaa, han/hun dræbte den.
Man har da et verbalt prædikat med implicit subjekt og objekt. En sådan personendelse
stiller pladser til rådighed i sætningen der kan udfyldes af selvstændigt subjekt og
selvstændigt objekt: Kaalip qimmini toquppaa, Karl dræbte sin hund.
6.1.1.4 Aktanter
De sætningsled som kan udfylde de pladser i sætningen verbet stiller til rådighed, kaldes
under et for aktanter. Antallet af aktanter bestemmes af verbets valens. Intransitive
verber har som udgangspunkt én eller to aktanter, transitive verber har to eller tre
aktanter.
146
© Flemming A.J. Nielsen 2012