Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
○ Nogle udtryk bruges med terminalis: sapaatip akunneranut ataasiarluni, en gang om
ugen; ilinniarnermut atatillugu, i forbindelse med uddannelse; Danmarki Tysklandimut
naleqqiullugu mikisuuvoq, Danmark er lille i forhold til Tyskland; 50.000 koruunit
suunngillat akunnittarfimmi tilligaasunut naleqqiullugit, 50.000 kr. er ingenting
i forhold til det som blev stjålet på hotellet; massakkumut tikillugu, indtil nu.
Som hovedregel kan kontemporativ ikke stå alene, selvom sammenhængen kan underforstås:
○ … idet sbj vb-ede: qasullunga angerlarpunga, jeg gik træt hjem (»idet jeg var træt«).
Som det ses, må sådanne verber ofte gengives med andre ordklasser på dansk. Ofte
må udtrykket helt omskrives for at give mening i en oversættelse: ajoqip tussiutinnaava
aallaqqaatigalugu tussiutigaat, de indledte med kateketens yndlingssalme (»de
havde kateketens yndlingssalme som salme idet de havde den som indledning«).
○ Opremsning: illoqarlunilu biileqarpoq, han har bil og hus; hovedverbet kommer
normalt sidst.
○ Kontemporativ har samme modalitet som det verbum den er underordnet: qilaap
qaarajunnerani qaammaqqutit pinngorlit qaamasuullutik, der skal komme lamper
på himmelbuen, de skal være lys; aperujussuaqimmat pueqqorlunilu, fordi der kom
kolossalt meget sne og (fordi) det var koldt.
○ I ældre sprog kan en kontemporativform af samme verbalstamme som hovedverbet
virke forstærkende: aalajangerluni aalajangerpoq allamik nunaqarfissarsiussalluni,
han var fast besluttet på at lede efter et andet sted at bo.
○ Verbet tamakker* gøre fuldstændigt/alle sammen (ved obj) forekommer ofte i kontemporativ
med et hovedverbum der specificerer handlingens art: tamakkerlutik
aggerput, de kom alle sammen; tamakkerlugit tunniuppakka, jeg gav dem allesammen
bort; amerliartoritsi imaq tamakkerlugu, I skal mangfoldiggøre jer og fylde havet
helt op.
○ Subjektssætninger kan oversættes med infinitiv. Det forekommer ved vurderingsverber.
Intransitive verber har da personendelse for 4. pers. sing. som markør af det
upersonlige: aperissalluni pisariaqanngilaq, det er ikke nødvendigt at spørge; sisoraarluni
nuannerpoq, det er dejligt at stå på ski. Konstruktionen forekommer også
med transitive verber med sædvanlig objektsmarkering: qimmeq pitullugu pitsaanerussaaq,
det vil være bedre at binde hunden.
○ Ved objektssætninger kan hovedverbet være transitivt eller intransitivt: akilerlugu
nalunngilara, jeg ved at jeg har betalt den; pujortassaarsinnaallunga neriuppunga,
jeg håber jeg kan holde op med at ryge. Også her kan en oversættelse med infinitiv
være på sin plads: ooqattaassavara kalaallisut allallunga, jeg vil prøve at skrive på
grønlandsk.
○ Flere subjekter kan danne en gruppe eller et par og dermed referere til samme overordnede
subjekt (gruppen eller parret): maani atuartut 600-upput ilinniartitsisullu
50-iullutik, her er 600 elever og 50 lærere; Lene 4a-miippoq Ebbelu 5b-miilluni, Lene
går i 4a og Ebbe går i 5b.
○ Ved nogle tilhæng er der ikke nødvendigvis koreference mellem kontemporativformen
og hovedverbet. Det gælder bl.a. {+tit- 4} (§ ‎5.4.5.3).
© Flemming A.J. Nielsen 2012 177