Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Derivation
bestemt nuance i det sagte så udsagnet opfattes som høfligt, nedladende, livligt,
osv.
Vbten Tidstilhæng
Tilhængene fordeler sig i fire funktionelle hovedgrupper: Verbaliserende (Vbr; i alt 129)
tilhæng omdanner nominer og demonstrativer til verber; nominaliserende (Nr; i alt 53)
tilhæng omdanner verber til nominer; verbale tilhæng (Vbe, m, ten, ep, neg, sub, conj; i alt 351)
modificerer verber, og nominale tilhæng (Ne, m; i alt 102) modificerer nominer og demonstrativer
uden at forandre ordklasse; dog bøjes demonstrativrødder efter derivation
med nominalt tilhæng som nominer. Også partikelrødder er deriverbare, men i
begrænset omfang, jf. § ‎1.2.2.
Det kan diskuteres præcist hvordan man afgrænser et tilhæng fra andre tilhæng. I den
her valgte opstilling er der i alt 635 tilhæng, hvoraf 480, mere end ¾, kan danne verbalstammer.
Nogle af dem er i virkeligheden sammensat af to eller flere tilhæng, og
adskillige tilhæng er registreret flere gange fordi det enkelte tilhæng har flere betydninger
og/eller funktioner. En række tilhæng er ikke produktive i nutidigt grønlandsk,
men er medtaget her alligevel. En konkret sprogbruger benytter dermed aktivt et væsenligt
færre antal tilhæng, men under alle omstændigheder flere hundrede.
Tekststudier har vist at der kan være op til ca. tolv tilhæng i et ord, men sjældent mere
end seks. I et praktisk anvendeligt ord er der normalt kun ét tilhæng der gør verbum
til nomen eller omvendt.
En rod + en afrundet gruppe af tilhæng kan benævnes en kompleks base:
puior*{+neqar-}→puiorneqar*
nuna{÷qar-}{+’vik}→nunaqarfik
En kompleks verbalbase kan forsynes med bøjningsendelser og dermed fungere som
stamme: puiorneqarpoq, det blev glemt; hvis der er tale om et nomen, behøves ingen
bøjningsendelse: nunaqarfik, bygd; nunaqarfiit, bygder.
Men en kompleks base kan også modificeres yderligere før den evt. forsynes med bøjningsendelser:
puiorneqar*{+jartor-}→puiorneqariartorpoq, det gik mere og mere i glemmebogen
nunaqarfik{÷nnguaq}{+mioq}→nunaqarfinnguarmiut, beboerne i den lille bygd
Roden fungerer i sig selv som en simpel base og kan umiddelbart forsynes med bøjningsendelser:
puiorpaa, han har glemt det
nuna, sted, land; nunat, steder, lande
Hovedreglen for derivation er at et tilhæng modificerer det umiddelbart foregående
morfem: tilhæng eller rod. Et tilhæng kan også modificere en hel base.
En kompleks base kan også kaldes en minifrase fordi den deriverede base kan indeholde
så mange informationer at de må gengives som en sætning eller et hypotagme på
dansk. Udgangspunkt for denne sætning eller hypotagme er den deriverede rod, og tilhængene
må da i oversættelsen fordeles på forskellige ordklasser: substantiver, adjektiver,
verber, adverbier, osv. Præcist hvilke tilhæng der lader sig gruppere med hvilke
andre tilhæng, er ikke undersøgt til bunds; med den nuværende viden på området er
det derfor ikke muligt at opstille en fuldstændig derivationsgrammatik eller et detaljeret
tilhængsleksikon, men de følgende generelle regler er i deres grundform opstillet
af Michael Fortescue på baggrund af eksisterende tekstmateriale.
© Flemming A.J. Nielsen 2012 67