Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Derivation Vbep ‎5.4.2
Kan markere en viden man efterspørger, i kombination med {+ner- 2} (§ ‎5.4.5):
sumut pisimanerpara, hvor kan jeg mon få fat i den?
+simassa-, må have været vb-et
ersivoq, han er bange; ersisimassaaq, han må have været bange
÷ssasima-, vb-e efter sigende/åbenbart
naammassivoq, han bliver færdig; naammassissasimavoq, han bliver færdig, har jeg
hørt
÷ssa- 2, må nødvendigvis vb-e; om sammentrukne former, se § ‎5.4.1
quliupput, der er ti; kaagit quliussapput, der må være ti kager
angerlarsimavoq, han er hjemme; angerlarsimassaaq, han må være hjemme
Bruges også ved påbud og forbud:
anivoq, han går ud; anissanngilatit, du må ikke gå ud
asavat, du elsker ham; Naalagaq Guutit asassavat, du skal elske Herren din Gud
5.4.3 Vbneg Nægtelser
Gruppen omfatter 14 tilhæng. De kan også optræde som verbalbasetilhæng og forekommer
da før evt. Vbm-tilhæng (§ ‎5.3.3, jf. § ‎5.1).
+galuanngit-, slet ikke vb-e
palerpoq, han blev solbrændt; paleraluanngilaq, han blev slet ikke solbrændt
÷it- 2, ÷ik (interjektion, jf. § ‎5.1.10), ikke vb-e; giver modsat betydning
eqiasuppoq, han er doven; eqiasuippoq, han er flittig
kusanarpoq, den er pæn; kusanaappoq, den er grim; kusanaatsoq, grim; kusanaak!
Hvor grimt!
+junnaar-, +kunnaar- efter konsonant; vb-e ikke mere, ikke længere
suliumavoq, han vil arbejde; suliumajunnaarpoq, han strejker
ajorpoq, han er dårlig; ajorunnaarpoq, han er blevet rask
nerivoq, han spiser; neriunnaarpoq, han er færdig med at spise
+nikuunngit-, har aldrig nogensinde vb-et
takuara, jeg har set det; takunikuunngilara, jeg har aldrig nogensinde set det
÷nngikkaluar-, ellers ikke vb-e
takuara, jeg så det; takunngikkaluarpara, jeg så det ellers ikke
÷nngiler-, har ikke været vb-ende længe, men burde ellers
anivoq, han går ud; aninngilerpoq, han har ikke været ude længe, men burde ellers
÷nngilluinnar-, overhovedet ikke vb-e
takuppoq, han dukkede op; takunngilluinnarpoq, han kom overhovedet ikke
peqqippoq, han er rask; peqqinngilluinnarpoq, han er slet ikke rask
naluaa, han ved det ikke; nalunngilluinnarpaa, han ved det udmærket godt
÷nngisaannar-, aldrig vb-e
takuaa, han så hende; takunngisaannarpaa, han så hende aldrig; takunngisaannassaaq,
han får hende aldrig af se
anivoq, han går ud; aninngisaannarpoq, han går aldrig ud
÷nngit-, ikke vb-e; bruges om en diametral modsætning
○ Indikativ, interrogativ og kausativ danner særlige modusmærker af dette tilhæng,
jf. § ‎4.3.3.
© Flemming A.J. Nielsen 2012 113