Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
○ Tilstandsverber kan være transitive uden logisk set at være agentive: ungasippaa,
han er langt væk fra det.
Intransitive verber kan være agentive eller nonagentive; se § ‎6.5.2.4.3. Agentive verber
konstrueres med oblikt objekt (§ ‎6.4.3.2.1): angummik takunnippoq, hun så en mand.
Agentive verber kan være transitive eller intransitive. Nonagentive verber er i sagens
natur altid intransitive.
Agentive verber er aktive. For transitive verber bruges i denne bog diatesebetegnelsen
»ergativ« (fokuseret patient), og om et agentivt, intransitivt verbum i aktiv bruges diatesebetegnelsen
»agentiv« (defokuseret patient; om begreberne agent og patient, se
§ ‎6.5.2). Agenten er subjekt.
Nonagentive verber er aktive eller passive. For nonagentivt verbum i aktiv bruges i
denne bog diatesebetegnelsen »subjektiv«. I subjektiv diatese kan subjektet være logisk
agent, patient, begge dele eller potentiel patient, afhængigt af verbets semantik:
arpappoq, han løber; toquvoq, han dør; asappoq, han vasker sig; nerinarpoq, det er spiseligt.
I passiv diatese er subjektet patient: unatarneqarpoq, han bliver pryglet.
6.5.2.3 Aktionsart
Verbets aktionsart bestemmer om det kongruerende subjekt udfylder rollen som agent
eller patient. Agenten er den som er noget, eller som udfører handlingen eller processen;
patienten er den som en handling går ud over.
○ Hvis subjektet er agent, er aktionsarten aktiv: akivaa, han svarer ham; anivoq, han
går ud; nerivoq, han spiser.
○ Hvis subjektet er patient, er aktionsarten passiv: nerineqarpoq, det bliver spist.
Begreberne agent og patient refererer her til syntaksen, betydningsmæssigt giver det
selvfølgelig dårligt mening at en verbalform som toquvoq, han dør, er i aktionsarten
aktiv, og at subjektet er agent, jf. § ‎6.5.2.2. Det er derfor vanskeligt at definere begreberne
agent og patient helt entydigt. En syntaktisk agent/patient er ikke nødvendigvis
en logisk agent/patient.
6.5.2.4 Transitivitet
En verbalforms transitivitet fremgår af personendelsen og afgør om den har kongruerende
objekt. Der er derfor kun to muligheder: En verbalform er transitiv eller intransitiv.
I denne bog bruges derfor ikke de i grønlandsk grammatik i øvrigt hævdvundne –
men forvirrende – kategorier halvtransitiv og dobbelttransitiv.
6.5.2.4.1 TRANSITIVE VERBER
En transitiv verbalform har personendelser der refererer til både subjekt og objekt,
også når objektet er en sætning: nalunngilat uanga qallunaajusunga, du ved at jeg er
dansker. Nogle transitive verber har tre aktanter: savimmik tunivaa, han giver ham en
kniv (§ ‎6.5.2.1.3).
I transitive sætninger må objektet normalt opfattes determineret: angutip neqi nerivaa,
manden spiser kødet.
I transitive sætninger er diatesen ergativ (svarer til aktiv i dansk og andre indoeuropæiske
sprog). Det betyder at subjektet står i relativ og objektet i absolutiv; se § ‎6.5.2.
Om transitive verber med oblikt subjekt (traditionelt kaldet dobbelttransitive verber),
se § ‎6.9.2.1.2.
© Flemming A.J. Nielsen 2012 167