Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
Ved tilhænget {+Toqar-} står subjektet oblikt: meeqqanik ikattoqarpoq, der er nogle
børn der leger.
6.5.2.1.2 TO AKTANTER: SUBJEKT OG OBJEKT ELLER OBLIKT OBJEKT ELLER OBLIKT SUBJEKT
Transitive verber (ergativ diatese, jf. § ‎6.4.4.1) har mindst to aktanter, og da er objektet
entydigt den/det som handlingen går ud over, eller som tjener som middel til subjektets
handling: angutip arnaq toquppaa, manden slog kvinden ihjel; siallerfigaa, det regner
på ham.
Intransitiv-agentive verber (§ ‎6.4.4.2) har oblikt objekt: atuarpoq, han læser noget;
aviisimik atuarpoq, han læser avis.
Passive verber (§ ‎6.4.4.4) kan have oblikt, sekundært subjekt: uannit akilerneqarpoq,
det blev betalt af mig.
6.5.2.1.3 TRE AKTANTER: SUBJEKT, OBJEKT OG OBLIKT OBJEKT ELLER OBLIKT SUBJEKT
Nogle transitive verbalrødder har tre aktanter. Det kongruerende objekt er da hensynsled,
hvorimod det oblikke objekt svarer til direkte objekt på dansk: angutip arnaq
neqimik tunivaa, manden gav kvinden noget kød. Det ses at det kongruerende objekt
da står fokuseret og det oblikke objekt ufokuseret, jf. §§ ‎6.1.1.5, ‎6.4.1.
Deriverede verber kan også have tre aktanter. Derved kan der opstå former med oblikt
subjekt: Anaanap Evamut qitsuk paareqquaa, mor bad Eva passe katten. Det ses at det
oblikke subjekt, som regelmæssigt står i terminalis, har karakter af sekundær agent og
på dansk må gengives som objekt + infinitiv (§ ‎6.9.2.1.2).
6.5.2.1.4 FIRE AKTANTER: SUBJEKT, OBLIKT SUBJEKT, OBJEKT OG OBLIKT OBJEKT
Ved derivation kan man komme op på højst fire aktanter: Piitap Andamut Kaali savimmik
tuneqquaa, Peter bad Anda give Karl en kniv.
6.5.2.2 Agentivitet
Et verbums agentivitet bestemmer om det som subjektet gør, indvirker eller kan indvirke
på andre eller andet end subjektet selv, og/eller har dette andet som middel. Et
agentivt verbum har en eller flere aktanter ud over subjektet.
○ Et verbum er agentivt hvis det som subjektet gør, indvirker eller kan indvirke på
andre end subjektet selv, eller har dette andet som nødvendigt middel: aviisi atuarpaa,
han læste avisen; aviisimik atuarpoq, han læste avis. I begge sætninger har
subjektet et nødvendigt middel (en avis) til sin handling (læsning) selv om det kun
er den første sætning der er transitiv. Både transitive og intransitive verber kan
dermed være agentive. Aktionsarten er aktiv, diatesen ergativ eller agentiv.
○ Et verbum er nonagentivt hvis det som subjektet er, bliver eller gør, ikke går ud
over andre eller andet end subjektet selv: sinippoq, han sover; asappoq, han vasker
sig; arpappoq, hun løber; asanneqarpoq, det bliver vasket. Det ses at nonagentive
verber altid er intransitive, og at aktionsarten kan være både aktiv og passiv. I denne
bog bruges diatesebetegnelsen »subjektiv« om aktive verber der opfylder ovenstående
kriterium.
En lang række verber har en betydning eller er dannet på en måde der gør at begrebet
agentivitet dårligt giver mening, men syntaktisk opfører de sig præcist som andre verber:
○ Verber med inkorporeret objekt er syntaktisk subjektive (§ ‎6.5.2.4.3): illoqarpoq, der
er et hus; neqisivoq, hun køber kød.
166
© Flemming A.J. Nielsen 2012