Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk Derivation<br />
Vbs = Vbten + Vbep + Vbneg + Vbsub + Vbsub … eller<br />
Vbs = Vbten + Vbep + Vbconj<br />
Sætningstilhæng modificerer ikke alene hele minifrasen, men også den sætning der er<br />
styret deraf; se et eksempel i § 6.9.2.1.1.<br />
En simpel nominalstamme består af en nominalrod alene eller af en nominalstamme<br />
opbygget af en verbalbase + nominaliserende tilhæng:<br />
N = √N eller V + Nr<br />
En kompleks nominalbase kan udbygges med to grupper tilhæng i denne rækkefølge:<br />
○ Nominaludvidende tilhæng (Ne); kun ét<br />
○ Nominalmodificerende tilhæng (Nm); der kan være flere<br />
N = N + Ne + Nm + Nm …<br />
Demonstrativrødder kan i et vist omfang udbygges med nominalmodificerende tilhæng,<br />
og de kan også omdannes til verber med verbaliserende tilhæng.<br />
Det ses at reglerne er yderst fleksible og kun begrænses af at de samlede kombinationer<br />
skal give mening. Den færdige verbalbase kan nominaliseres og gøres til udgangspunkt<br />
for nye modifikationer, og på samme måde kan det færdige nomen verbaliseres<br />
og modificeres yderligere.<br />
Den følgende liste er systematisk opbygget efter funktion og betydning. Et tilhæng kan<br />
have flere funktioner. I så fald adskilles disse funktioner ved nummerering (fx {+gallar-<br />
1} og {+gallar- 2}, jf. indekset, § 7.2).<br />
Ved nogle transitive tilhæng oplyses i parentes hvilket tilhæng der skal tilføjes hvis intransitiv-agentiv<br />
betydning ønskes, jf. § 6.4.4.2.<br />
For en samlet alfabetisk oversigt over alle tilhæng henvises til indekset, § 7.2.<br />
5.3 Vbb Verbalbasetilhæng<br />
I alt 379 tilhæng, dvs. mere end halvdelen af samtlige tilhæng, er verbalbasetilhæng.<br />
5.3.1 Vbr Verbaliserende tilhæng danner verber af nominer og demonstrativer<br />
Gruppen omfatter i alt 129 tilhæng.<br />
5.3.1.1<br />
Være/blive N; intransitive; i alt 12<br />
÷giiaar-, +giiaar- (q-baser, jf. § 5.1.4), være fælles, flere; kun plur.<br />
assi, billede; assigiiaarput, de er ens alle sammen<br />
illuk, den ene af to; illugiiaarput, de er ordnet parvis<br />
sanileq, nabo; sanileriiaarput, de er stillet op ved siden af hinanden<br />
÷giig-, +giig- (q-baser, jf. § 5.1.4), de er fælles om at være N; de er N med hinanden; kun<br />
plur.<br />
ili, forbundsfælle; iligiipput, de er forbundsfæller<br />
nuliaq, kone; nuliariipput, de er gift<br />
÷kkuminar-, være en god N at have/bruge<br />
illu, hus; illukkuminarpoq, det er et godt hus at bo i<br />
akkak, farbror; akkakkuminarpoq, han er en god farbror at have<br />
© Flemming A.J. Nielsen 2012 69
Change language