Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
Kontinuativ fremstiller en uafbrudt, vedvarende situation. En variant er kontinuativ
iterativ om bestandig gentagelse af en begivenhed. Begge aspektbetydninger udtrykkes
med {+juar-}.
Iterativ-habitualis bruges ved en gentagen eller sædvanemæssig handling: {+Tar- 1}.
Repetitiv er nært beslægtet med iterativ-habitualis og udtrykker gentagelser der ikke
kan præciseres nærmere så den beskrevne situation fremstår som en mere eller mindre
tæt sammenhængende serie: {÷qattaar-}.
Flere aspekter findes, men udtrykkes som betydningsnuancer ved tilhæng med andre
primære betydninger. Det er karakteristisk at imperfektiv normalt står umarkeret, og
at der tilsyneladende ikke findes et tilhæng der har imperfektiv som sin primære betydning.
6.5.4 Grad
Kun verber og retningsudtryk kan gradueres. Man graduerer derfor nominer ved først
at lave dem om til verber: tusaamasaq, berømt; tusaamasaavoq, den er berømt; tusaamasaaneq,
den mest berømte.
Graduering sker ved derivation. Grundlaget er Nr-tilhænget {+neq 2}, den der vb-er
mest, jf. § ‎5.5.1.4: mikineq, den mindste; kina mikinerua, hvem er mindst?
En højere grad kan udtrykkes med {+nerpaaq} uden personendelse, den der vb-er allermest,
og {+nersaq} med possessormarkør i flertal, den der vb-er mest af os/jer/dem: mikinerpaaq,
den allermindste; mikinersarput, den mindste af os.
Retningsudtryk gradueres med {+lleq}/{+(r)leq} og {+llerpaaq}/{+(r)lerpaaq} (§ ‎5.5.3.2):
salleq, forrest; kingulleq, sidst; isorlerpaaq, alleryderst. Sådanne udtryk bruges også
med tidsbetydning: siulleq, først. Tilhængene er formentlig ikke produktive i nutiden,
men de indgår i en række ord der stadig er almindelige.
Således dannede nominer kan viderederiveres til verber: mikineruvoq, den er mindre
eller den er mindst; mikinerpaavoq eller mikinersaavoq, den er allermindst; mikinersaraat
(kun med subjekt i flertal), »de har den som deres mindste«, dvs. den er den mindste
af dem; tunorlerpaavoq, han var allerbagerst.
En højere grad kan mindskes lidt med {÷laar- 1} (§ ‎5.3.3.5): anneruvoq, den er større;
annerulaarpoq, den er lidt større.
Andre tilhæng der graduerer verber, ses i § ‎5.3.3.7.
Et sammenligningsled står i ablativ, jf. § ‎6.4.3.2.3: Piitaq Andamit mikineruvoq, Peter
er mindre end Anda.
For udtryk som næstmindst bruges nominet tulleq, den næste, med personendelse eller
verbet tulleraa, sbj har obj som sin næste: illut mikinersaata tullia, »husenes mindstes
næste«, dvs. det næstmindste hus; Flemmingip illua illut mikinersaata tulleraa,
»husenes mindste har Flemmings hus som dets næste«, dvs. Flemmings hus er det
næstmindste hus. I en sådan sætning står det kongruerende objekt normalt forrest.
Graduering forekommer tit i et partitivt udtryk (§ ‎6.4.6): Uummannaq Kalaallit Nunaanni
illoqarfiit alianaannerpaat ilagaat, »de dejligste byer i Grønland har Uummannaq
som deres del,« dvs. Uummannaq er en af Grønlands dejligste byer. Også her står det
kongruerende objekt forrest.
© Flemming A.J. Nielsen 2012 171