Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
Stative verber er karakteriseret af inhærent stativt aspekt: ammavoq, der er åbent; mikivoq,
den er lille; nillerpoq, den er kold. Derudover forekommer inhærent diatese og
aspekt i mindst syv kombinationer:
○ Ergativ diatese med imperfektivt aspekt: asavakkit, jeg elsker/elskede dig.
○ Ergativ diatese med perfektivt aspekt: ilikkarpaa, han har lært det.
○ Agentiv diatese med imperfektivt aspekt: atuarpoq, han læser/læste noget.
○ Agentiv diatese med perfektivt aspekt: ilikkarpoq, han har lært noget.
○ Subjektiv diatese med imperfektivt aspekt: sinippoq, han sover/sov.
○ Subjektiv diatese med perfektivt aspekt: tikippoq, han er ankommet.
○ Passiv diatese med resultativt aspekt: matuvoq, den er lukket; uummarpoq, han er
kommet til live igen; qaavoq, han er inviteret ud eller det er blevet dag; nillorpoq, den
er blevet kold.
Nogle intransitive verber kan få transitiv form og dermed forandre inhærent diatese og
aspekt; se § ‎6.5.2.4.4. De fleste transitive verber (ergativ diatese) kan formentlig få intransitiv
form med refleksiv eller reciprok betydning, dvs. subjektiv diatese; se
§ ‎6.5.2.4.2.
Inhærent diatese og aspekt kan under alle omstændigheder modificeres ved derivation.
I et ordpar som dette: ammavoq, der er åbent; matoqqavoq, der er lukket, ses at
det stative aspekt-tilhæng {÷qqa-} kun skal bruges ved matuvoq, den er lukket, fordi
dette verbum har inhærent resultativt aspekt; det ændres her til stativ ved derivation –
betydningsforskellen lader sig vanskeligt udtrykke i korthed på dansk: matuvoq har
punktuel betydning, den er lukket fordi nogen har foretaget denne øjeblikkelige handling,
jf. ulloqeqqanut matussaagut, vi lukker kl. 12; matoqqavoq understreger en tilstand
af en vis varighed. Verbet ammavoq, derimod, har inhærent stativt aspekt.
6.5.2 Valens, agentivitet, aktionsart, transitivitet
6.5.2.1 Aktanter og frie led (adled)
Verbet stiller et bestemt antal pladser i sætningen til rådighed. De sætningsled der
udfylder disse pladser, kaldes aktanter. Som aktanter fungerer enkeltstående nominer
eller demonstrative pronominer eller tilsvarende syntagmer. Verbets valens bestemmer
antallet af aktanter. Valensen kan øges eller reduceres ved derivation. Et verbum
kan højst styre fire aktanter. Man må skelne mellem kongruerende aktanter i kongruerende
kasus og oblikke aktanter i oblik kasus, jf. § ‎6.1.1.4.
Sætningsled der ikke styres af verbet, er frie og kaldes også adled. Man må skelne mellem
frie led der udsiger noget om et nominalt led: adnominale adled, og frie led der
udsiger noget om et verbum: adverbale adled; se § ‎6.2.4.
6.5.2.1.1 ÉN AKTANT: SUBJEKT
Subjektive (§ ‎6.4.4.3) og passive (§ ‎6.4.4.4) verber har kun én aktant, subjektet som er
den som udfører eller er offer for handlingen, processen eller tilstanden udtrykt ved
verbet: angut sinippoq, manden sov; angut toqunneqarpoq, manden blev slået ihjel.
Ved adskillige ord, fx vejrfænomener, har subjektet intet reelt indhold, men syntaktisk
skal det markeres alligevel (ligesom i dansk): siallerpoq, det regner.
Refleksive verber af typen asappoq, han vasker sig, har kun én aktant, og er dermed intransitive,
men denne aktant er på én gang subjekt og objekt.
© Flemming A.J. Nielsen 2012 165