Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
6.8 Hvordan siger man man?
Grønlandsk har ikke et ord svarende til det danske man. I stedet kan man bruge passivformer,
aktivformer med subjekt i 3 pers. plur. og visse tilhæng. Her ses nogle eksempler:
○ Passiv: takuneqarsinnaavoq, man kan se ham (»han kan ses«); nunaqarfiit taakku
pujortuleeqqamik orninneqarsinnaapput, man kan sejle til de bygder (»de bygder
kan der sejles til«).
○ Aktiv: taama oqartarput, sådan siger man (»sådan siger de«); qallunaanik
taasarpaat, man kalder dem danskere (»de kalder dem …«).
○ Tilhæng: inuppalaarpoq, man kan høre der er mennesker; takoqquvoq, han ville gerne
have at man skulle se ham; nerinarpoq, det gør at man spiser; kaffiliorneq
naluvunga, jeg ved ikke hvordan man laver kaffe.
6.9 Inderivation
Karen Langgård har indført begrebet inderivation som samlebetegnelse for en række
karakteristiske fænomener i grønlandsk. Inderivation foreligger når en deriveret base
(§ ‎5) har et selvstændigt syntaktisk kombinationspotentiale ved siden af den samlede
stammes syntaktiske relationer. Når det er tilfældet, kan den deriverede base kaldes
inkorporeret, karakteriseres som inderiverende og danne et inkorporeret syntagme (jf.
§ ‎6.2).
Et eksempel er sætningen tuttup quttoraanik pisivoq, han købte noget rensdyrkølle.
Den består af et verbum med oblikt objekt (§ ‎6.4.3.2.1). Verbalbasen pisi* kan udbygges
med det nominaliserende tilhæng {+niaq} og dermed omdannes til et nomen. Verbalbasen
kan da beholde det oblikke objekt uændret: tuttup quttoraanik pisiniaq, en
der gerne vil købe noget rensdyrkølle. Det skal dog understreges at det kun er oblikke
sætningsled der bevares uændret når verbet inkorporeres: Bortset fra ved derivation
med en særlig gruppe tilhæng (se § ‎6.9.2.1.2) kan en inkorporeret verbalbase ikke forsynes
med kongruerende objekt. En sætning som tuttup quttoraa pisiaraa, han købte
rensdyrkøllen, må, ved inkorporation med {+niaq}, omskrives så objektet bliver oblikt.
Fænomenet inderivation kombinerer intern og ekstern grammatik (jf. § ‎1.5) på en måde
der er aldeles fremmed for fx indoeuropæiske sprog. Både nominalbaser og verbalbaser
kan inkorporeres.
6.9.1 Inderiverende nominalbaser
Nominalbaser inkorporeret i både verbalstammer og nominalstammer kan modificeres
af adnominale adled (jf. § ‎6.2.4).
6.9.1.1 Nominalbaser inkorporeret i verbalstammer
Inderiverende nominalbaser inkorporeret i verbalstammer kan have tre funktioner:
○ Inkorporeret objekt og upersonlige minifraser, oftest {÷qar-}: qimmeqarpoq, han
har/der er hunde.
Et inkorporeret objekt er ubestemt (§ ‎6.4.1) og modificeres ofte af oblikt adled i
modalis der kan bøjes i tal: mikisumik biileqarpoq, han har en lille bil; mikisunik
qimmeqarpoq, han har små hunde. Det samme gælder basen i en upersonlig minifrase
som illoqarpoq, der er et hus: eqqumiitsumik illoqarpoq, der er et underligt
© Flemming A.J. Nielsen 2012 181