Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
hus; eqqumiitsunik illoqarpoq, der er nogle underlige huse. Det ses at modalisformen
da svarer til et adjektiv på dansk.
En inkorporeret nominalbase kan være tællelig: qulinik puisippunga, jeg har fanget
ti sæler.
Der kan være flere adled. Man kan ofte gengive dem med relativsætninger på
dansk: Camp Century-mukartartumik eqqumiitsumik angallateqarpoq, der var et
underligt fartøj der kørte til Camp Century; suleqatiginikuusannik nukaqarpoq, »han
har en lillebror, min engang haft til kollega«, dvs. han har en lillebror som jeg har arbejdet
sammen med; malitassatsinnik periaaseqarpugut, »vi har en fremgangsmåde,
vores kommende fulgt«, dvs. vi har en fremgangsmåde som vi vil følge (jf. § ‎6.2.4.1.2).
Et tungere modificerende led kan sættes efter minifrasen: inoqanngilaq nunamik
naggorissaasussanik, der var ingen til at dyrke jorden; aneqarpunga marlulissanik
uannit ukiunik sisamanik angajullernik, jeg har storebrødre som er tvillinger og fire
år ældre end mig. Det er almindeligt ved det hyppigt forekommende atilimmik:
Flemming nuliaqarpoq Lenemik atilimmik, Flemming har en kone ved navn Lene.
Der kan stå modificerende led både før og efter en minifrase med inkorporeret nominalbase.
I så fald vil det tungere led komme efter minifrasen, typisk i form af et
participium: Qassiinik illoqarpoq inoqanngitsunik, der er mange ubeboede huse;
Kaali angisuumik qimmeqarpoq pigaartutut atortakkaminik, Karl har en stor hund
som bliver brugt af ham som vogter.
Adleddet kan fungere som apposition til det inkorporerede objekt: Flemming-imik
ateqarpunga, jeg hedder Flemming (»jeg har navnet Flemming«); raajarniuteqarpoq
pujortuleeqqamik angisuumik, han har en rejekutter, en stor båd.
Det er endda muligt at markere et eksternt objekt der står sideordnet til det inkorporerede
objekt; også et sådant objekt står i modalis: Ilinnut guutiliuutissanngilatit
qiperukkanik assilissanilluunniit, du må ikke lave dig guder eller udskårne billeder.
Ved det meget hyppigt forekommende verbum ateqarpoq, han hedder, har prædikativet
til det inkorporerede objekt ateq, navn, to mulige udtryksformer:
○ Oblikt adled i modalis før verbet: Flemming-imik ateqarpoq, han hedder Flemming.
○ Attributivled i absolutiv efter verbet: ateqarpoq Flemming, han hedder Flemming.
Her sættes måske i særlig grad fokus på det pågældende navn som rhema, dvs.
den nye oplysning i situationen. Det samme gælder når denne verbalbase viderederiveres:
kalaallisut ateqartippaat Alluttoq, på grønlandsk kalder de den Alluttoq.
Den inkorporerede nominalbase kan modificeres af oblikt adled i andre kasus, her
terminalis: Aasianni inuusuttunut atuarfeqarpoq, i Aasiat er der en ungdomsskole;
Aappaagu Jaaku periarfissaqarpoq iluamik qallunaatut ilinniarnissaminut, næste år
får Jakob mulighed for at lære ordentligt dansk – her er terminalisformen ilinniarnissaminut
(»hans fremtidige læring«) styret af det inkorporerede nomen periarfissaq.
Det er også muligt at modificere en inkorporeret nominalbase med possessoradled:
Puisip neqitorpoq, han spiser sælkød.
○ Inkorporeret subjektsprædikativ: palasiuvoq, hun er præst. Hertil bruges tilhængene
{÷u-} (være N) og {÷nngor-} (blive N). Et inkorporeret subjektsprædikativ er ubestemt
(§ ‎6.4.1) og kan modificeres af attributivled i absolutiv: Kaali angutaavoq pikkorissoq,
Karl er en dygtig mand; Kaali kigutilerisuuvoq nuannarisara, »Karl er tand-
182
© Flemming A.J. Nielsen 2012