Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
luk; 18 arfersaneq-pingasut; 19 arfersaneq-sisamat; 20 marlunnik qulillit; 30 pingasunik
qulillit, etc.
Høje tal kan dannes med danske låneord + {÷lik} i ental eller flertal: untritillit, hundrede;
tuusintillit, tusind; miliuunillit, million. Bemærk brugen af flertal i et udtryk som
dette: miliuunillit qeqqi, »millionens halve«, dvs. en halv million.
Ved nummerering bruges kun danske tal: immikkoortumi seksimi, i kapitel seks.
Kardinaltal kan deriveres som andre nominer (jf. § ‎5): arfineq-pingasuuvugut, vi er otte;
sisamaapput, de/der er fire; sisamaalluta iserpugut, vi gik alle fire ind; ataasiinnaq,
kun én; marluinnaavugut, vi er kun to; arfineq-marlungajaat, næsten syv; marloriarlunga
takuara, jeg har set ham to gange; marloraarpunga, jeg har fanget to.
Hvis talordet fungerer som inkorporeret objekt, står det talte i modalis, jf. § ‎6.9.1.1:
puisinik marloraarpunga, jeg har fanget to sæler.
Hvis talordet fungerer som inkorporeret subjektsprædikativ, står det talte i absolutiv:
qimussit pingasuuvugut, vi var tre hundeslæder; umiarsuaaqqat quliulluta, »idet vi var
ti skonnerter«, dvs. vores ti skonnerter. I betydningen »der er« inkorporeres talordet
med {÷u-}, jf. § ‎5.3.1.1: atuartut pingasuupput, der var tre elever. I betydningen »har et
antal« inkorporeres talordet ikke: pingasunik atuagaateqarpoq, han har tre bøger.
6.4.7.2 Ordinaltal
Siulleq kan være kongruensadled, jf. § ‎6.2.4.1: immikkoortoq siulleq, første kapitel. De
øvrige ordinaltal konstrueres som partitive udtryk: immikkoortut sisamaat, fjerde kapitel
(»kapitlernes fjerde«).
1. siulleq, siulliat; 2. aappaa, aappaat; 3. pingajuat; 4. sisamaat; 5. tallimaat; 6. arfern(g)at;
7. arfineq-aappaat; 8. arfineq-pingajuat; 9. qulingiluaat; 10. qulingat; 11. aqqarn(g)at;
12. aqqaneq-aappaat; 13. tretteniat; 20. tyviat.
Fra og med 13. bruges danske ordinaltal med grønlandsk endelse.
6.5 Mest om verber
6.5.1 Inhærens
Verbalrødder har inhærent transitivitet (§ ‎6.5.2.4) diatese (§ ‎6.5.2) og aspekt (§ ‎6.5.3).
Det betyder at transitivitet, diatese og aspekt indgår i den umodificerede verbalrods
grundbetydning, og at man i verbalformen ikke kan udpege et morfem (ud over roden)
med disse betydningselementer. Verbernes inhærens er derfor et leksikalsk anliggende.
I grønlandsk er den inhærente diatese hyppigst ergativ eller subjektiv, sjældnere agentiv
eller passiv.
Det inhærente aspekt kan være imperfektiv, stativ, perfektiv eller resultativ, men er
ofte situationsbestemt. Inhærent imperfektive verber kan i konteksten antage perfektiv
betydning. Det er situationen der afgør om takkuppoq betyder han kommer til stede
(imperfektiv) eller han er dukket op (perfektiv), eller om toquvoq betyder han døde
(imperfektiv) eller han er død (stativ). Man kan vælge at præcisere perfektivt og stativt
aspekt ved derivation: takkussimavoq, toqusimavoq, men en tilsvarende mulighed eksisterer
ikke for imperfektivt aspekt, for tilhæng med imperfektivt aspekt vil altid have
andre primære betydninger, jf. § ‎6.5.3.
164
© Flemming A.J. Nielsen 2012