Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Syntaks www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />
Når objektet har personendelse, er det entydigt bestemt: ilagisaminik sapaammi<br />
aallaqqusisanngilaq, hun tillod ikke sin familie at tage af sted på en søndag.<br />
○ Valget mellem transitiv og intransitiv verbalform er et valg af hvilken aktant<br />
(§ 6.1.1.4) der skal fokseres på. En absolutivform står altid i fokus. Efter sammenhængen<br />
må denne fokuserede form så opfattes determineret og dermed velkendt i<br />
konteksten, eller indetermineret og dermed ny i konteksten: aallaat takuarput, vi fik<br />
øje på et gevær (blandt de varer der var til salg i butikken) eller vi fik øje på geværet<br />
(som vi lige har talt om); aalisakkat mamaraagit? Kan du lide fisk?<br />
6.4.2 Brugen af ental og flertal<br />
Alle nominer kan bruges i flertal: immuk, mælk; immuit, nogle kartoner mælk; imeq,<br />
vand; ermit, nogle flasker vand; juicit, nogle flasker juice; neqi, kød; neqit, kødstykker.<br />
Forsamlinger er ofte flertalsord dannet af ordet for det enkelte medlem: inatsisartut,<br />
parlament; naalakkersuisoq, minister; naalakkersuisut, regering; siulersuisut, bestyrelse;<br />
katersuussimasut, forsamling; sulisut, personale; umiat, bemandet konebåd.<br />
Overhovedet bruges flertal væsentligt oftere end i dansk: qaammatisiutit, kalender<br />
(»noget der bruges i forbindelse med måneder«); Illuerunnerit (stednavn), (stedet<br />
hvor) der ikke er flere huse.<br />
Selv talordet ataaseq, én, bøjes i flertal når det refererer til en gruppe eller noget der<br />
naturligt består af en flerhed: inuiaat ataatsit, ét folk. Samme form kan også bruges i<br />
betydningen pr. stk. ved oplysning om en vares pris: ataatsit 50 kr.<br />
6.4.3 Kasus<br />
Man kan skelne mellem kongruerende og oblikke kasus. I tidsudtryk er kasusbrugen<br />
speciel; se § 6.6.<br />
6.4.3.1 Kongruerende kasus<br />
markerer subjekt og objekt i en neksus (§§ 6.1, 6.5.2). Derudover bruges relativ ved<br />
possessoradled (§ 6.2.4.1) og ved subjektsprædikativ for et refleksivt verbum: napparsimasup<br />
misigilerpoq, han begyndte at føle sig syg.<br />
Nominets grundform er absolutiv der er en kasus der står umarkeret, dvs. der findes<br />
ingen særlig absolutiv-endelse. Stammen kan ende på -a, -i, -u, -ǝ, -q, -k eller -tǝ; om ǝ,<br />
se § 2.5.18.<br />
Til et nomen i absolutiv kan knyttes et prædikat i form af et intransitivt verbum: Angajulleq<br />
arnaavoq, den ældste er en kvinde; Kaali toquvoq, Karl døde/er død.<br />
Et nomen i absolutiv kan modificeres af et nomen i relativ. En sådan modifikation forudsætter<br />
en personendelse (§ 4.1.2) der kongruerer med og refererer til det relative nomen.<br />
Det relative nomen står før det absolutte nomen.<br />
Forbindelsen mellem relativt og absolut nomen kan stå uformidlet. Der opstår da et<br />
hypotagme med det relative nomen som possessoradled og det absolutte nomen som<br />
kerne (§ 6.2.4.1); frasen kan gengives med en genitivkonstruktion på dansk: Angutip<br />
qimmia, mandens hund; personendelsen føjes til det absolutte nomen (»mands hans<br />
hund«). Personendelsen kan udbygges med en oblik kasusendelse (§ 4.1.1): Københavnip<br />
ilisimatusarfiani ilinniarpoq, han studerer ved Københavns Universitet.<br />
Forbindelsen mellem de to nominer kan også formidles af et transitivt verbum. Personendelsen<br />
på et sådant verbum refererer til og kongruerer med begge nominer. Der-<br />
156<br />
© Flemming A.J. Nielsen 2012
Change language