Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
Der er konsekvent kongruens ved stednavne; mange af dem står grammatisk i flertal:
Qaqortoq alianaappoq (ental), Qaqortoq er vidunderlig; Sisimiut alianaapput (flertal),
Sisimiut er vidunderlig.
Kongruens opretholdes i det hele taget mere konsekvent end på dansk: savaaqqat
ajunaartut ikittuunngikkaluarput, taamaattorli ajortuuissunik oqaatigineqarsinnaanngillat,
ganske vist er det ikke ganske få lam der er omkommet, men de kan ikke
kaldes egentlig uheldige, dvs. … det er ikke en katastrofe.
6.4 Mest om nominer
6.4.1 Determination og fokus
Grønlandsk har hverken bestemt eller ubestemt artikel.
Bestemthed kan markeres på følgende måder:
○ De nominale personendelser markerer entydigt bestemthed i kombination med tilhørsforhold:
aallaasiga, mit gevær; asasara/asasakka, kære ... (indledning i brev, egl.
min/mine kære); meeqqasi, jeres børn, dvs. børnene; Uummannamut aqqutaa, »hans
vej til Uummannaq«, dvs. ruten mod Uummannaq; kuuanut, »til dens elv«, dvs. hen
til elven; aasalernerani, »i hans sommerbegyndelse«, dvs. tidligt på sommeren.
○ Tilstedeværelse af et demonstrativt pronomen medfører også bestemt betydning:
una aallaat, dette gevær.
○ Et gradueret nomen (§ ‎6.5.4) er determineret: mikineq, den mindste. I situationen
kan den determinerede betydning være vigtigere end gradsforskellen: den lille.
Ubestemthed kan markeres sådan:
○ Et inkorporeret nomen (§ ‎1.5) er entydigt ubestemt: allaaseqarpunga, jeg har et gevær;
neqisivoq, hun købte kød; meeraannaavoq, hun er kun et barn.
○ Om det helt ubestemte bruges tilhænget {÷Taqar-} (se § ‎5.5.1.2): aallaammik takusaqarpunga,
jeg så et eller andet gevær.
○ Tilhænget {+Toqar-} markerer at subjektet er indetermineret: der er nogen der vb-er.
Et sådant indetermineret subjekt står oblikt, i modalis. Verbet står da altid i ental,
jf. § ‎6.3: piniartumik pilattoqarpoq, der er en fanger der flænser; piniartunik pilattoqarpoq,
der er nogle fangere der flænser.
Ofte kan man vælge mellem at udtrykke sig ved inkorporation og dermed ubestemt
eller transitivt og med fokuseret objekt: issiaviliorpoq, han lavede en stol; issiavik sanavaa,
han lavede stolen.
Derudover må bestemthed og ubestemthed udledes af den situationsbestemte kontekst:
○ Ubestemt betydning kan fremhæves ved at placere verbet før subjekt eller objekt:
samaniippoq iluliarujussuaq, der er et kæmpestort isfjeld derude; takulerpara qajaq,
jeg fik øje på en kajak.
○ Et oblikt objekt (§§ ‎6.4.4.2, ‎6.4.3.2.1) kan ofte fortolkes som ubestemt: piniartoq
puisimik pilappoq, fangeren flænsede sæl; aallaammik takunnippunga, jeg så et gevær;
Piitaq savimmik tunivara, jeg gav Peter en kniv.
Et oblikt objekt kan også være bestemt: meeqqanik atuartitsiniapalaartaraluarpoq,
han gjorde halvhjertede forsøg på at undervise børnene; her må objektet opfattes bestemt
i konteksten da det jo er samtlige børn i gruppen der forsøges undervist.
© Flemming A.J. Nielsen 2012 155