Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk
6 Syntaks (ekstern grammatik)
6.1 Neksus
Kernen i en sætning er neksus. En neksus består af to elementer: subjekt og prædikat.
○ Subjektet er det grundlæggende element i sætningen, den eller det som typisk er
eller gør noget, eller er i gang med noget: angut sinippoq, manden sover. Subjektet
kan også være den som handlingen går ud over: angut toqunneqarpoq, manden blev
slået ihjel.
Et udtryk uden subjekt er ikke en sætning, men højst en frase: angut angisooq, en
stor mand; et sådant udtryk danner ikke i sig selv neksus (se dog § ‎6.1.2), men kan
indgå i en neksus: angut angisooq Kaalimik ateqarpoq, den store mand hed Karl, eller
omskrives til et sådant: angut angisuujuvoq, manden var stor.
○ Et prædikat udsiger noget om subjektet. Der kan være tale om egenskaber og tilstande
eller relationer og processer som involverer subjektet.
Der er forskellige metoder til at udtrykke forholdet mellem subjekt og prædikat. I
grønlandsk kan man derfor skelne mellem syv neksustyper: Verbal neksus, nominal
neksus, demonstrativ neksus, interrogativ neksus, partikelneksus, interjektional neksus
og enklitisk partikelneksus. De er alle almindeligt forekommende, men neksus
uden (hoved)verbum bruges kun til kortfattede udtryk. Det er ganske almindeligt at
subjektet udelades i sætningen og dermed underforstås fordi det i situationen er tydeligt
hvem eller hvad det er.
6.1.1 Verbal neksus
Verbale neksus, hvor et personbøjet verbum er prædikat, kan bruges til at opbygge
komplekse, nuancerede udtryk. Verbet kan være intransitivt eller transitivt. En særlig
type intransitiv neksus er kopulaneksus.
6.1.1.1 Intransitiv verbal neksus
Intransitive verbale neksus har et intransitivt verbum (§ ‎6.5.2.4.3) som prædikat.
Hvis det i situationen er tydeligt hvem eller hvad der er subjekt, er det almindeligt at
man nøjes med at lade verbets personendelse markere det, og subjekt og prædikat udgør
da tilsammen et eneste ord hvori subjektet er implicit: sinippoq, hun sover; atuarpoq,
han læser; atuarpunga, jeg læser. Hvis subjektet da specificeres alligevel, får sætningen
emfatisk nuance: uanga atuarpunga, jeg læser altså eller jeg læser lige; maanna
uanga kaffiliussaanga, nu skal jeg lave kaffe. Vil man særligt fremhæve subjektet, kan
det også ske med den enklitiske partikel +una (§ ‎3).
I et verbalt prædikat stiller personendelsen en plads til rådighed i sætningen der kan
udfyldes af et subjekt som selvstændigt led, dvs. et eksplicit subjekt: Lene sinippoq, Lene
sov. Ved flere subjekter kan man nøjes med at specificere det ene når det i situationen
er tydeligt hvem det andet subjekt er: Lenelu sinippugut, jeg og Lene sov; verbet
står i første person flertal og markerer dermed at et »jeg« eller »vi« indgår i subjektet
ud over Lene.
Der er sætningstyper, fx om vejrfænomener, hvor der i situationen ikke er et reelt subjekt.
Syntaktisk markeres det alligevel (som i dansk): siallerpoq, det regner.
Ved menings- og ytringsverber kan udtrykkets indholdsdel konstrueres uden verbum
eller i subordinat modus så (hoved)verbet får karakter af neksusdannende partikel, jf.
© Flemming A.J. Nielsen 2012 145