Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Grønlandsk grammatik
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Derivation Vbr 5.3.1.4.2 www.groenlandsk<strong>grammatik</strong>.dk<br />
÷qaqǝ-, der er enormt mange N<br />
qaqqaq, fjeld; qaqqaqaqaaq, der er enormt mange fjelde<br />
÷qar-, have N; der er N<br />
illu, hus; illoqarpoq, han har et hus, der er et hus<br />
najugaq, adresse; najugaqarpoq, han bor<br />
meeraq, barn; meeraqarpoq, han har et barn/børn<br />
aput, sne; aputeqarpoq, der er sne<br />
Bruges ikke til at inkorporere tal: sisamaapput (ikke *sisamaqarpoq), de/der er fire<br />
I betydningen der er N kan en stedsbetegnelse stå oblikt eller absolut:<br />
inuk, menneske; illumi inoqanngilaq, der er ingen mennesker i huset<br />
aqisseq, rype; qaqqaq aqisseqarpoq, der er ryper på fjeldet<br />
inimi sisamanik siniffeqarpoq, der er fire senge i værelset<br />
I betydningen der er N er verbet normalt 3. pers. ental. Med inkorporeret arlaq*<br />
bruges dog normalt flertal: periarfissat arlaqarput, der er flere muligheder.<br />
I ældre sprog er sådanne flertalsformer hyppigere: oqaaseqarpallaaqaat, der er så<br />
forfærdeligt mange ord.<br />
Bruges ofte med proroden pi* (§ 1.2.2):<br />
peqarpoq, han har, der findes, der er<br />
peqanngilaq, han har ikke noget; han/den er her ikke (kun sing. 3 i denne bet.)<br />
Mange nominer indskyder {÷utǝ- 4} før {÷qar-}; det gælder især noget man har stående<br />
og dyr man ejer (dog ikke qimmeq, hund):<br />
suuteqarpisi? Hvad har I?<br />
kaffi, kaffe; kaffiuteqarpisi? Har I kaffe?<br />
qitsuk, kat; qitsuuteqarpoq, han har kat<br />
I intransitivt participium (§ 5.5.1.2) kan det betyde et sted hvor der er N:<br />
piniagassat, fangstdyr; piniagassaqarpoq, der er fangstdyr; piniagassaqartoq, et sted<br />
hvor der er fangstdyr<br />
÷qatigiig-, have N fælles<br />
illu, hus; illoqatigiipput, de bor i samme hus<br />
ukioq, år; ukioqatigiipput, de er jævnaldrende<br />
÷qqortu-, har en stor/store N<br />
isi, øje; iseqqortuvoq, han har store øjne<br />
÷ttor-, ÷tsor, får en større N<br />
sila, forstand; silattorpoq, han bliver klogere<br />
nukik, kraft; nukittorpoq, han bliver stærkere<br />
aki, pris; akitsorpoq, det bliver dyrere<br />
+tu-, være rig på N<br />
aki, pris; akisuvoq, den er dyr<br />
nipi, lyd; nipituvoq, (lyden) er høj, kraftig<br />
umik, skæghår; umittuvoq, han har meget skæg<br />
siut, øre; siutituvoq, han har store ører<br />
74<br />
© Flemming A.J. Nielsen 2012
Change language