Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
○ Objektsprædikativ: Illoqarfik atserpaa Egedesmindemik, han kaldte byen Egedesminde;
sorsunnersuup nillertup ukuinik taasarpavut, vi kaldte dem den store kolde
krigs år; her har objektsprædikativet ukuinik possessoradled. Objektsprædikativet
udtrykker en egenskab ved objektet; forbindelsen mellem objekt og objektsprædikativ
etableres af verbet.
Et objektsprædikativ kan også stå i samme kasus som objektet hvis verbet står forrest
i frasen, og dermed udtrykkes som en apposition til objektet hvorved prædikativet
fremhæves. Det forekommer måske mest i underordnede modi, her kontemporativ:
Per tallimanik meeraqarpoq taallugulu angajulleq, Una, Per har fem børn og
har kaldt den ældste Una.
○ Subjektsprædikativ når verbet står i passiv; se § ‎6.9.2.1.3.
○ Modalis bruges ofte adverbalt, dvs. til at give en nærmere bestemmelse af den
handling, proces eller tilstand der udtrykkes med verbet. Formen står da normalt
foran det verbum den modificerer, og kan have en række forskellige funktioner:
• Modalisformer kan modificere en inkorporeret nominalbase; se § ‎6.9.1.
• Modalisformen kan modificere selve verbalhandlingen og må da oversættes med
et adverbium: Siullermik Nuummukarpunga, først tog jeg til Nuuk.
• Modalis kan ofte bruges som ablativ (§ ‎6.4.3.2.3), især når betydningen ikke er fra.
• Især ved intrantisitivt participium betegner modalis ofte måde i videste forstand:
sila ajortussamik ilimananngilaq, vejret bliver nok ikke værre (»… kan ikke forventes
på en kommende slem måde«).
○ Nogle modalisformer har karakter af egentlige adverbier: pingaartumik, især.
○ Modalis forekommer, ligesom ablativ, ved prædikatet i nominale årsagssætninger
ved {+neq 1}, jf. § ‎6.1.2.
○ Hensigt kan udtrykkes ved intransitivt participium ({+Toq}) i modalis; se § ‎5.5.1.2.
6.4.3.2.2 TERMINALIS
markerer et mål og dermed det modsatte af ablativ (§ ‎6.4.3.2.3): Nummut aallarpoq/tikippoq,
han rejste/er ankommet til Nuuk; pisiniarfimmut iserpoq, han gik ind i butikken;
nerrivimmut ilivara, jeg lagde den på bordet; nerrivimmut ingipput, de satte sig til
bords.
○ Ved priser pr. enhed sættes enheden i terminalis: kiilumut 20-nik kroneqarpoq, det
koster 20 kr. pr. kilo. Prisen kan i sig selv stå i terminalis: nunarsuarmut erligaat, de
vil ikke af med det for (alt i) verden.
○ Et hensynsled står i terminalis: aningaasat Olimut tunniuppakka, jeg gav Ole pengene.
Hvis verbets valens tillader både kongruerende og oblikt objekt, svarer det
kongruerende objekt dog til dansk hensynsled, jf. § ‎6.4.3.2.1.
○ Den eller det som noget er af betydning for eller beregnet til, står i terminalis: Iga
suppimut, suppegryde; tamatumunnga pissutaavoq qarasaasiaq aserorsimasoq, årsagen
til det er en computer der er gået i stykker; Pitufimmi radareqarfik amerikamiunut
pingaartorujussuuvoq, radarstationen i Thule var yderst vigtig for amerikanerne;
aappaagu Jaaku periarfissaqarpoq iluamik qallunaatut ilinniarnissaminut, næste
år får Jakob mulighed (periarfissaq) for at lære (»hans fremtidige læring«) ordentligt
dansk. Bemærk i sidste eksempel kombinationen af intern og ekstern syntaks, jf.
158
© Flemming A.J. Nielsen 2012