Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
Betingede udtryk kan dannes med konditionalis i betingelsesbisætningen og kausativ i
eftersætningen: taamaaliorutta toqussagatta, hvis vi gør det, dør vi.
En betinget ledsætning kan også fungere som subjekt for et overordnet verbum: kalerriisinnaaguit
qujanassaqaaq, hvis du kan give besked, vil det være rigtig dejligt.
Hypotetiske betingelsesudtryk dannes med {+galuar 3}; se § ‎5.4.5.
6.5.5.7 Participialmåde
har normalt et andet subjekt end det superordinate verbum og markerer som hovedregel
samtidighed med dette: suli sinittugut pujortuleeraq aallarsimavoq, båden sejlede
ud mens vi stadig sov.
Participialmåde bruges ofte i objektssætninger: nalunngilat uanga qallunaajusunga, du
ved at jeg er dansker; qanga angusarineraa apeqqutiginngilaa, han spurgte ikke hvornår
han havde fanget det.
En ledsætning i participialmåde kan også fungere som subjekt for det overordnede
verbum: sila qanoq ikkumaarnersoq apeqqutaavoq, spørgsmålet er hvordan vejret vil
blive. I subjektssætninger kan verbet have samme subjekt som det superordinate verbum.
I så fald kan ledsætningen gengives som en relativsætning på dansk: aalisartuusugut
ajornakusooruteqarpugut, vi som er fiskere, har problemer.
En transitiv participialmåde kan have objektet fælles med det forudgående superordinate
verbum. Derved opstår strukturer der må oversættes med genstands- eller relativsætninger:
erni qajartortoq qinnguarpaa natersersuup sorsukkaa, han så i kikkert at en
klapmyds angreb hans søn der var ude i kajak; qimatuni tikippai tillittup nungungajakkai,
han kom hen til sit forråd som en tyv næsten havde tømt.
I ivrig fortælling kan participialmåde erstatte indikativ: ingerlalluni ingerlalluni qeqertarsuaq
erseriallaraa, idet han roede videre og videre, kunne han pludselig se den store ø.
Om participialmåde med den enklitiske partikel {+una}/{+uku}, se § ‎3.
Et verbum i participialmåde kan være komplement til en neksusdannende partikel; se
§ ‎6.1.3.
Omstændigheder som tid og vejr udtrykkes ofte med et verbum i transitiv participialmåde.
Et sådant verbums objektsmarkering synes da ikke at referere til noget som
helst: unnullaraa, sent på aftenen; nalunaaqqutaq marlunngoraa, da klokken var blevet
to; tassuugunngoraa, lidt efter; februari qaammataagaa, i februar måned; silagissuugaa,
i godt vejr.
I andre inuitsprog fungerer verbalformer der minder om grønlandsk participialmåde,
som superordinat modus. Man kan forestille sig at det samme har været gældende for
participialmåde i ældre grønlandsk, for i ældre tekster er formen ofte benyttet i overordnede
sætninger. Participialmåde blev af europæerne før Kleinschmidt opfattet som
en fortidsform.
6.5.5.8 Kontemporativ
bruges overordentlig meget og markerer samtidighed med hovedverbet. Der er normalt
koreference mellem kontemporativ og hovedverbet; disse to verber har som hovedregel
samme subjekt. Hvis dette subjekt er 3. person, markeres koreferencen også i
personendelsen for det underordnede verbum hvis det er intransitivt, og der bruges
derfor 4. person, jf. § ‎4.3.5.1: Inip ilua nuannerpoq ipiitsuullunilu, »husets indre er dejligt
(3. person) og rent (4. person)«, dvs. inde i huset er der rent og pænt.
© Flemming A.J. Nielsen 2012 175