Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
6.7 Spørgsmål
Om modusbrug i spørgsmål, se under de enkelte modi (§ ‎6.5.5).
Spørgsmål kan være direkte i hovedsætninger: qaqugu aggissavit, hvornår kommer du?
og indirekte i underordnede sætninger: qaqugu aggissasoq naluara, jeg ved ikke hvornår
han kommer. Grønlandske spørgeord bruges i begge funktioner:
○ Direkte spørgsmål: suna piviuk, hvilken mener du? Kina piviuk, hvem mener du? Kia
arlassi takuiuk, hvem af jer har set det?
○ Indirekte spørgsmål: suna annerunersoq naluara, jeg ved ikke hvad der mon er størst;
kina taamaaliortoq naluara, jeg ved ikke hvem der har gjort det.
Spørgepronominerne kan suppleres med eller erstattes af arlaq*, en af dem (§ ‎6.4.6),
der kun bruges med personendelse: (suna) arlaat (= sorleq) pissaviuk, hvad for en vil
du have? (Kina) arlaat ilaassava, hvem af dem skal med? (Kia) arlaata pissavaa, hvem af
dem skal have den? (Kina) arlarput aallassava, hvem af os skal rejse? (Kia) arlassi ikiorsinnaavaanga,
hvem af jer kan hjælpe mig?
Spørgepronominerne og den spørgende prorod su* (§ ‎1.2.2) kan deriveres til spørgende
verber: kinaavit, hvem er du? Kikkuuisi, hvem er I? Qassiuppat, hvor mange er de? Sorliua,
hvilken af dem er det? Suniarpit, hvad vil du? Sua (ikke deriveret), hvad laver han?
Suua/sunaava, hvad er det? Sunaanersoq naluara, jeg ved ikke hvad det er; soqarpa,
hvad er der? Susiorpit, hvad leder du efter? Susivit, hvad har du købt? Sutorpit, hvad
spiser/drikker du? Suliorpit, hvad laver du? Sunngorniarpit, hvad vil du være? Sussavit,
hvad skal du? Sorusuppit, hvad vil du? Sussamaarpisi, hvad har I planer om? Susinnaavit,
hvad kan du?
Verbaliseret terminalis, ablativ og lokativ (§§ ‎4.1.1, ‎5.3.1.6.2) er almindeligt: sumukarpit,
hvor skal du hen? Kimukarpit/kikkunnukarpit, hvem skal du hen til? Sumiippa,
hvor er den? Kikkunniippat, hvem er de hos? Sumeerpa, hvor er han fra?
Spørgepronominerne suna og kina kan forbindes med demonstrativt adverbium og
mister da deres spørgende funktioner; se § ‎4.1.5.4.
Spørgsmål kan stilles uden verbum i interrogativ neksus; se § ‎6.1.5.
Derudover findes fem spørgende adverbier; fire af dem har også har ikke-spørgende
funktioner:
○ Qanoq, hvordan, hvad behager? På en eller anden måde
Qanormitaava/qanormi taava oqassava? Hvad mon han vil sige til det?
I betydningen hvordan (om måde) kan qanoq suppleres med verbet ilivoq*, blive, i
kontemporativ: Qanoq ililluta angerlasaagut? Hvordan skal vi komme hjem?
Qanoq ittumik (af ippoq), hvilken slags? Hvad skal det være for en?
Qanoq kan være neksusdannende, jf. § ‎6.1.5.
○ Qanga, hvornår? (fortid); tidligere, i gamle dage; oblikke kasusendelser forekommer:
qanganit ajorneruvoq, det er værre end tidligere.
○ Qaqugu, hvornår? (fremtid); engang (i fremtiden). Også her forekommer oblik kasusendelse:
qaqugukkut, hvornår? Jf. § ‎6.6.2.
○ Sooq, hvorfor?
○ Naak, hvor? Skønt, selv om; kan være neksusdannende, jf. § ‎6.1.5.
180
© Flemming A.J. Nielsen 2012