Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
6.5.2.4.4 NOGLE INTRANSITIVE VERBALRØDDER KAN BRUGES TRANSITIVT
Præcist hvilke rødder det gælder, er et leksikalsk anliggende. Intransitive verbalrødder
forekommer med mindst fem inhærente (§ ‎6.5) kombinationer af aspekt (§ ‎6.5.3) og
diatese (§ ‎6.5.2):
○ Agentiv med imperfektivt og perfektivt aspekt: atuarpoq, han læser/læste noget (imperfektiv);
ilikkarpoq, han har lært noget (perfektiv). Aspektet er uændret når verbet
bruges transitivt: Atuarpaa, han læser/læste den; ilikkarpaa, han har lært det.
Nogle (måske alle?) verber i denne gruppe danner passiv-resultativ med {+sima- 1},
jf. § ‎5.3.3.13: allappoq, han skriver; allappaa, han skriver det; allassimavoq, det er
skrevet op; aalajangerpoq, han træffer en beslutning; aalajangerpaa, han beslutter
det; aalajangersimavoq, det er besluttet.
○ Subjektiv med imperfektivt aspekt: qamippoq, den slukkes/går ud; qamippaa, han
slukker den; qajartorpoq, han ror i kajak; tasinnguaq qajartorpaa, han ror i kajak på
den lille sø; siippoq, den flænges/brister; siippaa, han flænger den. Også disse verber
har uændret aspekt i transitiv form.
○ Subjektiv med perfektivt aspekt: tikippoq, han er ankommet. Handlingen er afsluttet.
Her forandres aspektet til imperfektiv når verbet bruges transitivt: tikippaa, han
kommer/kom til det.
○ Passiv med resultativt aspekt: alippoq, der er kommet hul i den; atorpoq, den er i
brug; imaarpoq, den er tømt; immerpoq, den er fyldt; kuivoq, det er hældt ud;
matuvoq, den er lukket; naqippoq, den er trykt; putuvoq, der er gået hul; talippoq,
den er stillet op imod noget; apivoq, det er sneet til; naammassivoq, det er fuldbragt;
naavoq, det er slut. Her refereres til en verbalhandlings resultat for så vidt angår patienten.
Når et sådant verbum bruges transitivt, beskrives den handling som førte/fører til
det resultat der kan udtrykkes ved intransitiv fleksion, og subjektet skifter rolle fra
patient til agent. Det inhærente aspekt er da normalt imperfektiv: alippaa, han kommer
til at lave hul i den; atorpaa, han bruger den; imaarpaa, han tømmer den; immerpaa,
han fylder den; kuivaa, han hælder det ud; matuaa, han lukker den; naqippaa,
han trykker den; putuaa, han stikker hul i den; talippaa, han stiller den op imod noget,
sjældnere perfektiv: apivaa, der er faldet sne på det; naammassivaa, han har gjort
det færdigt; naavaa, han har afsluttet det.
Nogle deriverede baser opfører sig på samme måde: aniguivoq, den slap ud (fx en
fugl af en fælde, af anigorpaa, den slipper ud af det); aniguivaa, han kom til at lade
den slippe.
Et hermed beslægtet fænomen er at når en intransitiv verbalbase modificeres af infinitiv
({+neq 1}) dannet af et transitivt verbum, flekteres den intransitive base transitivt,
jf. § ‎5.5.1.1: qalipanneq saperpara, jeg kan ikke male det.
6.5.2.4.5 VERBER MED NEUTRAL TRANSITIVITET
En mindre gruppe »flytteverber« synes at have neutral transitivitet: Peerpaa, han fjerner
den; nuuppaa, han flytter den; niuvaa, han tager det op; ikivaa, han lægger det i. Når
en sådan rod bruges intransitivt, er betydningen flertydig:
○ Refleksiv: peerpoq, han fjerner sig; peerit, skrid! Nuuppoq, han flytter (sig); niuvoq,
»han tager sig selv op«, dvs. han går i land; ikivoq, »han lægger sig selv i«, dvs. han
© Flemming A.J. Nielsen 2012 169