Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Derivation Nr ‎5.5.1.2
Normalt betegner intransitivt participium personer og begreber, men det kan også
bruges om et sted:
inoqajuippoq, der er aldrig mennesker; inoqajuitsoq, ørken
Intransitive participier kan være agentive og nonagentive.
Vil man danne intransitivt participium af en transitiv verbalbase, skal basen først
modificeres med et intransitiviserende tilhæng. Hvilket tilhæng der kan bruges,
fremgår af ordbogen: ilinniartippaa, hun underviser ham; ilinniartitsivoq, hun underviser;
ilinniartitsisoq, en lærer.
Et sådant participium er agentivt og kan forsynes med oblikt objekt i modalis:
meeqqanik ilinniartitsisoq, en der underviser børn. Se også § ‎6.9.2.2.2.
Nonagentive participier fungerer ofte som adjektiver:
mikivoq, han er lille; mikisoq, lille (egl. én der er lille)
ajunngilaq, den er god; ajunngitsoq, god
sorsunneq nillertoq, den kolde krig
I modal kasus kan nonagentivt participium fungere adverbielt, jf. § ‎6.4.3.2.1: qularnanngitsumik
eqqaamavat, du husker det utvivlsomt (af qularnar*, være tvivlsom).
Om intransitivt participium som kongruensadled, se § ‎6.2.4.1.2.
Hensigt kan udtrykkes ved intransitivt participium i modalis: akiniussisinnaasumik
ilisiinnissap tungaanut sungiusarsimavoq, hun havde øvet sig i heksekunst for at
kunne hævne sig.
I ældre tekster kan intransitivt participium i lokativ flertal betyde når man vb-er:
isertuni ajunngisaarnertoqaat, når man kom ind, var de meget venlige.
Nominer dannet som intransitivt participium modificeres ofte med følgende tilhæng:
÷u, være N: atuarpoq, han læser; atuartoq, elev; atuartuuvoq, han er elev; se dog også
{+Tuu-}, § ‎5.3.3.13.
÷ssaq, kommende N: atorpoq, det er i brug; atortoq, noget der er i brug; atortussaq,
noget der skal bruges; atortussat, materialer.
÷ssa, blive N, skal være N: aallarpunga, jeg tager afsted; aallartoq, én der er rejst; aallartussaanga,
jeg skal rejse.
÷qar, der er N (ubestemt): igavoq, han laver mad; igasoqarpoq, der er nogen der laver
mad. I denne betydning kan subjektet kun være 3. sing.
Man kan udvide med yderligere tilhæng: iserpoq, han går ind; isertoq, én der går
ind; isertoqarpoq, der er nogen der går ind; isertoqassaaq, nogen skal gå ind; isertoqassanngilaq,
ingen må komme ind; adgang forbudt.
Ved leksikaliserede former (fx igasoq i betydningen kok) er betydningen har: igasoqarput,
de har en kok.
+(r)suu, være en stor/meget N: salluvoq, han lyver; sallusoq, løgner; sallusorsuuvoq,
han er en stor løgner.
5.5.1.3 Abstrakte begreber; i alt 2
÷ssuseq 1, vb-ethed, vb-elighed, vb-else, vb-ning; gør et verbum til et abstrakt nomen.
Betydningsmæssigt minder {÷ssuseq 1} om infinitiv (§ ‎5.5.1.1).
Tilhænget er geminerende (§ ‎4.1.4.1.3): {÷ssutsip}, {÷ssutsit}, {÷ssutsimik}.
© Flemming A.J. Nielsen 2012 127