Grønlandsk grammatik

Syntaks www.groenlandskgrammatik.dk
• Passivt participium med oblikt subjekt: Meeqqat ajoqimit atuartitat naalapput,
børnene som var blevet undervist af kateketen, var artige.
6.2.4.1.3 ET VERBUM KAN VÆRE ADNOMINALT ADLED
Det sker at en sætning i subordinat modus fungerer som adnominalt adled, her kausativ:
angunni inuugallarmat ileqqut, skikkene fra hans fars levetid.
6.2.4.2 Verbale hypotagmer
Et verbalt hypotagme har et verbum som kerne. Denne kerne kan være modificeret af
adverbale adled. Et adverbalt adled står som hovedregel før kernen:
○ Adverbium: suli erinarsorpoq, hun synger stadig.
○ Nomen i oblik kasus: Nuummut tikippoq, hun er kommet til Nuuk.
Et sådant nomen kan også komme efter verbet og stå i absolutiv; måske gælder det
især ældre talesprog: Niuertup orsiarfigigaangamiginngooq umiaatsiaq angisooq …,
man siger at hver gang købmanden hentede spæk hos dem (i) en stor båd … I denne
sætning står umiaatsiaq angisooq uden for den syntaktiske kontekst defineret af
verbet og må derfor fortolkes som et adled.
○ Tidsudtryk: ullut tamaasa pisiniartarpoq, hun køber ind hver dag; se også § ‎6.6.2.
○ Sætning i subordinat modus: qatanngutini ikiussagamiuk tikeraarpoq, han kom for
en tid da han skulle hjælpe sin bror; Kaali tuaviorluni nerivoq, Karl skynder sig at spise.
Især en begrundelse i kausativ kan komme efter kernen (jf. § ‎6.5.5.5).
Et verbum kan være modificeret af adskillige adverbale adled: Atuagaq ataani allaqqasoq
inissaminiinngimmat atorsimagukku atuagaateqarfimmut utertilaaruk, allamit
atorneqarniarmat. Før hovedverbet utertilaaruk står et nomen i oblik kasus og hele to
sætninger i subordinate modi (hhv. kausativ og konditionalis), dvs. i alt tre adverbale
adled; efter hovedverbet kommer endnu et adverbalt adled i form af en sætning i subordinat
modus (kausativ). På dansk må man lave lidt om på rækkefølgen af underordnede
sætninger: Da nedenstående bog ikke er på sin plads, bedes du aflevere den til biblioteket
hvis du har lånt den, for den skal bruges af en anden.
6.3 Kongruens
Med »kongruens« menes at sproget stiller krav om ensartethed mellem visse ord i en
sætning. I grønlandsk gælder det kategorierne tal og kasus.
Verber kongruerer i tal med subjekt og objekt, men ikke hvis disse led står oblikt
(§ ‎6.1.1.4): meeqqat ikapput, børnene løber og leger; både subjekt og verbum står i flertal.
Derimod: meeqqanik ikattoqarpoq, der er nogle børn der løber og leger; verbet står i
ental, men subjektet står oblikt og kongruerer derfor ikke med verbet. Her står det i
flertal.
I nominale hypotagmer (§ ‎6.2.4.1) kongruerer attributivled både i tal og kasus: illu aappaluttoq,
det røde hus; illut aappaluttut, de røde huse; illunut aappaluttunut, hen til de
røde huse. Derimod kongruerer de ikke ved personendelse: illuga aappaluttoq, mit røde
hus. Der er dog en tendens til at undgå ablativ kasus og erstatte den med modalis,
også hvis der derved kommer til at mangle kongruens: nunanik allaniit tikittarfiit,
udenrigsterminal (»ankomster fra andre lande«); her står nunanik allaniit i hypotagme,
men ikke desto mindre i hver sin kasus.
154
© Flemming A.J. Nielsen 2012