Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Derivation Nr ‎5.5.1.1
personendelse: erni perorsarpaa, han opdrager sin søn; ernermi perorsarnera nakkutigaa,
han er omhyggelig med sin søns opdragelse; takuvassi, vi ser jer; qilanaarluta takunissassinnut,
vi glæder os til at se jer.
En {+neq 1}-frase uden verbum kan markere en opfordring: naalagiarnermi peqataaneq,
(kom og) deltag i gudstjenesten.
{+neq 1} egner sig godt til overskrifter: studierejsimi pulaarumaneq, ønske om besøg i
forbindelse med studierejse.
En infinitivform kan fungere som subjekt eller objekt:
○ Subjekt: savalerineq nuannertaqaaq, det er rigtig dejligt at vogte får.
○ Objekt: sungiusimavarput inuuneq maani, vi er vant til at leve her.
Et subjekt for {+neq 1}-formen markeres som et ejendomsforhold. Sådanne konstruktioner
svarer typisk til hele ledsætninger på dansk: umiarsuup qassinut tikinnissaa
nalunngilara, jeg ved hvornår skibet kommer (»… skibets fremtidige ankomst«); naluaa
qinnutaata qanoq naammassineqarnissaa, hun vidste ikke hvordan hans ønske ville blive
gennemført (»… hans ønskes kommende bliven gennemført«). Som det ses, kan en
sådan formulering blive temmelig pakket med information: siunertarereersimavara
ilaanni atuaganngornissaa, jeg ville at den engang skulle blive til en bog (»… dens kommende
bliven til bog«).
Et objekt for {+neq 1}-formen kan markeres med intransitiv-agentiviserende tilhæng
og objektet i modalis (jf. § ‎6.4.4.2): ikinngumminik toqutsinera tusarpara, jeg hørte at
han dræbte sin ven (»… hans dræben hans egen ven«).
Hvis intransitiv-agentiviserende tilhæng udelades i en sådan {+neq 1}-form, markerer
en tilhørende relativform logisk objekt (patient): angutip toqunnera, drabet på manden,
i modsætning til angutip toqutsinera, mandens drab (på en anden).
Sådanne nominalfraser udtrykker et abstrakt faktum, episode eller tilstand som en
helhed, hvorimod noget personligt erfaret eller konkret videregivet normalt udtrykkes
med verbalfraser.
Om oblikke kasus ved infinitiv skal især bemærkes følgende:
○ +nermut, terminalis: til at, fx mersor- sy; mersornermut pikkorippoq, hun er dygtig
til at sy.
○ +nermit, +nermut, +nermik, ablativ, terminalis, modalis: på grund af, fx ulapip-,
have travlt; ulapinnermit, på grund af travlhed. Man kan også udtrykke sig i kausativ:
ulapikkama, fordi jeg havde travlt. Ablativ kan erstattes af modalis: ulapinnermik.
Ablativ og modalis kan desuden bruges i nominal neksus om årsag og hensigt;
se § ‎6.1.2.
○ Lokativ med personendelse: i løbet af sbjs vb-ning, fx neri-, spise; nerinerani aallaavara,
jeg skød den mens den spiste (»i dens spisning«); ingerla-, bevæge sig; ukiup
ingerlanerani, i årets løb; ukiut ingerlanerini, i årenes løb; ani-, gå ud; aninnginnitsinni,
før vi går ({÷nngit}{+neq}).
○ +nerup nalaani: i løbet af vb-ningen, fx atuartitsi-, undervise; atuartitsinerup nalaani,
i løbet af undervisningen. Hermed kan dannes upersonlige konstruktioner som er
analoge med lokativ med personendelse: atuartitsinermini, i løbet af sin undervisning.
© Flemming A.J. Nielsen 2012 123