Grønlandsk grammatik

www.groenlandskgrammatik.dk Syntaks
nem de store isbjerges mellemrum«, dvs. mellem de store isbjerge; naligiit, jævnbyrdige;
kangilleq, det østlige.
De fleste spatiale nominer kan kombineres med tungə*, ofte uden betydningsændring.
Relativendelsen {-ata} (§ ‎4.1.2) reduceres da, og udtrykket sammensættes til ét ord:
saamiata tungaani saamiatungaani, til venstre for ham. Om {÷tungǝ-} som tilhæng,
se § ‎5.5.2.
6.4.6 Partitive udtryk
Almindelige partitive udtryk er possessionsudtryk med ila*, del, ledsager, som possessum:
Nunap ilaa, »landets del«, dvs. en del/et stykke af landet.
Nunap ilai, »landets dele«, dvs. dele af landet.
Nunat ilaat, »landenes del«, dvs. et af landene; »landenes dele«, dvs. nogle af landene.
Ilarput, »vores del«, dvs. en af os.
Ilavut, »vores dele«, dvs. nogle af os.
På samme måde bruges aappaa, dens ene/dens anden: Nuummi oqaluffiup aappaa,
»kirkens den ene i Nuuk«, dvs. den ene kirke i Nuuk.
Verbale partitive udtryk kan fås ved at derivere ila* med det transitive Vbr-tilhæng
{÷gə- 1} (jf. § ‎5.3.1.4.1): atuakkiaasa ilagaat Myter og sagn fra Grønland, »hans bøger har
Myter og sagn fra Grønland som deres del«, dvs. en af hans bøger er Myter og sagn fra
Grønland.
Et sådant udtryk kan opbygges meget kompliceret: Bussinik ingerlatseqatigiiffiup ajornartorsiutaasa
ilagaat meeqqat ilaanni 30-t ataatsikkut bussertillutik issiavinnik aserorterisarsimaneri
igalaanillu kigartuisarsimaneri, »busdriftens problemer havde som
deres del børns, når nogle gange 30 på én gang kørte med bussen, hærværk på sæderne
og ridsen på vinduerne«, dvs. et af problemerne for busdriften har været at når 30
børn ad gangen nogle gange har kørt med bussen, så har de ødelagt sæderne og ridset
vinduerne.
I spørgsmål bruges pronominet arlaq*, en af dem; se § ‎6.7. Det bruges kun med personendelse.
I forhold til ila* understreger arlaq* i højere grad den enkelte del af helheden: arlaat,‌
frit valg (»en af dem«); ullut arlaanni, en eller anden dag; arlaatigut, på en eller anden
måde; arlatsinnut, til en/nogle af os (og ikke andre); ilatsinnut, til en/nogle af os (som
repræsentant(er) for helheden).
Deriveret med {÷qar-} og {÷qanngit-} betyder arlaq* flere, hhv. få: arlaqanngitsut, nogle
få; periarfissat arlaqarput, der er flere muligheder.
6.4.7 Talord
6.4.7.1 Kardinaltal
1 ataaseq; 2 marluk; 3 pingasut; 4 sisamat; 5 tallimat; 6 (arfineq) arfinillit; 7 arfineqmarluk;
8 arfineq-pingasut; 9 qulingiluat, qulaaluat; 10 qulit; 11 (aqqaneq) aqqanillit,
(isikkaneq) isikkanillit; 12 aqqaneq-marluk, isikkaneq-marluk.
Talord over 12 bruges sjældent, men erstattes af danske tal:
13 aqqaneq-pingasut, isikkaneq-pingasut; 14 aqqaneq-sisamat, isikkaneq-sisamat; 15
aqqaneq-tallimat, isikkaneq-tallimat; 16 (arfersaneq) arfersanillit; 17 arfersaneq-mar-
© Flemming A.J. Nielsen 2012 163